Mælkevejen -IR - Støv

Normalt mener man at Mælkevejen i gennemsnit danner 1 ny stjerne pr.år. Men en ny undersøgelse af Spitzers Infrarøde kortlægning af Mælkevejen foretaget af brugere på internettet, har afsløret 5000 "gasbobler" som hver især stammer fra stjernedannelser.

Når stjerner antændes dannes der små bobler, og når de største eksploderer som supernovaer dannes der store bobler i det interstellare medium. De små holder ikke længe, mens de store kan brede sig over ret store områder inden de udvaskes og forsvinder.

5000 lyder måske ikke som et helt vildt astronomisk tal, men det skal ses i sammenhæng med deres levetid og det faktum at vi kun kan se 1/4 af galaksen. Ganger man det sammen, antyder det iflg. astronomerne at hyppigheden af stjernedannelser i Mælkevejen er noget højere end 1/år

Analysen - og måden den er lavet på ved at lave brugere analysere billederne og identificere boblerne - skyldes at computere har svært ved at identificere delvist udviske mønstre af mange forskellige størrelser. Men mennesker er netop gode til det, og derfor har man inviteret brugere på internettet til at gennemse billederne, gennem www.milkywayproject.org som er en del af www.zooniverse.org projektet

Kilde: Spitzers hjemmeside spitzer.caltech.edu