Print
Parent Category: Astronomi
Category: Interstellart stof
Meteor rammer Jordens atmosfære, set fra ISS
Mælkevejen og resten af universet er fuld af voldsomme begivenheder - supernovaer, neutronstjerner sorte huller mv. - som udsender jets og chokbølger af partikler, med hastigheder nær lysets hastighed. De vil med tiden bremses af interstellare gasser, eller ramme solide legemer ... som Jorden!

Dermed burde Jorden regelmæssigt rammes af sådanne partikler. Forskere har derfor regnet på hvad der sker når de rammer Jordens atmosfære og hvordan de evt kan opdages. De har fundet at et ~1cm meteor ved sådan hastighed vil afgive ~2% af sin kinetiske energi ved mødet med Jordens atmosfære, og dermed afgive et supersonisk brag med samme energi som de betydeligt større ildkugler (fireball).

De foreslår derfor i artiklen 'Observational Signatures of Sub-Relativistic Meteors' på arXiv, at overvåge den øvre atmosfære med mikrofoner for at registrere de små sub-relativistiske meteorer.

Umiddelbart lyder det måske som en uoverkommelig opgave, men NASA's Center for Near-Earth Object Studies (CNEOS) har faktisk allerede et netværk af instrumenter som ifølge andre forskere iflg. Matt Williams allerede er istand til at registrere sådanne brag. Desværre er mange af dataene klassificeret som militært følsomme og er derfor ikke umiddelbart tilgængelige for forskningen.