Lige efter Big Bang var der ikke meget vand, fordi ilten somindgår i vand, først skulle dannes i de første generationer stjerner. Men en ny undersøgelse af interstellare skyer viser at der kan have været masser af vand; "Vi studerede kemien i unge molekylære skyer som indeholdt tusinde gange mindre ilt end Solen. Til vores overraskelse fandt vi, at de indeholderlige så meget vand, som vi ser i vores egen galakse" siger astrofysikeren Avi Loeb fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics (CfA).
Dermed kan der lokalt have have været masser af vand i universet allerede efter få milliarder år.
Astronomer har fundet store mængder methyl cyanide (CH3CN) i den protoplanetariske skive om den unge stjerne MWC 480. Man har fundet de samme molekyler i de kometer der omgiver Solen som er en rest fra solsystemets dannelse.Fundet som er gjort ved hjælp af ESO's ALMA radioteleskoper, viser at de samme betingelser der skabte livet på Jorden, også er til stede om andre stjerner.
Studier af stjernedannelser og interstellare gasskyer i stjernedannelsen NGC 6334 ("Katteklo"-tågen, se bill.), viser at magnetfeltlinier i og omkring stjernedannelserne, både dominerer stjernedannelserne og de interstellare skyer mellem dem.
Mørkt stof kan ikke ses, men man kan måle dens påvirkning af amindeligt stof - bla. dens tyngdekraft. Nu troede man lige at man var ved at have lidt styr på mørkt stofs egenskaber, men en undersøgelse fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL) overrasker: Ved at studere det mørke stofs fordeling i galaksekollisioner, har de vist at mørkt stof bremses af kollisioner med almindeligt stof, men IKKE med andet mørkt stof!.
Det sår dermed tvivl om teorien om mørkt stofs partikel-egenskaber.
Cassiopeia A er en af de bedst studerede supernovarester fordi den er så ung - kun 300år gammel - og tæt på.
Nu har astronomen Dan Milisavljevic lavet et 3D kort af den, ved at måle de enkelte deles bevægelse i forhold til hinanden, og sammensætte bevægelsen til indbyrdes afhængigeder.