Et nyt billede fra ESO viser en pudsig sky af glødende gas er en del af en enorm ring af rester efterladt af en supernovaeksplosion, der fandt sted for omkring 11000 år siden.
På trods af den stjerneklar nats ro og tilsyneladende uforanderlige skønhed, er universet langt fra et roligt sted. Stjerner fødes og dør i en endeløs cyklus, og nogle gange kan en stjernes død skabe et uforligneligt smukt syn, når materiale blæses ud i rummet og danner mærkelige strukturer på himlen.
Dette nye billede fra Wide Field Imager (WFI) på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESOs La Silla-observatorium i Chile viser Blyant-tågen mod en stjernerig baggrund. Denne mærkeligt formede sky, også kendt som NGC 2736, er en lille del af en supernovarest i det sydlige stjernebillede Vela (Sejlet). Disse glødende filamenter blev skabt ved en stjernes voldsomme død, der fandt sted for omkring 11.000 år siden. Den klareste del ligner en blyant, heraf navnet, men hele strukturen ligner mere en traditionel heksekost.
Vela-supernovaresten er en voksende skal af gas, der stammer fra supernovaeksplosionen. I starten bevægede chokbølgen sig med millioner km/t, men mens den udvidede sig gennem rummet, pløjede den sig igennem gassen mellem stjernerne, hvilket har bremset den betydeligt og har skabt mærkeligt formede tåge-folder. Blyant-tågen er den klareste del af denne enorme skal.
Dette nye billede viser store tjavsede filamentstrukturer, små klare klumper af gas og pletter af diffus gas. Tågens klart lysende udseende stammer fra tætte områder af gas, der er blevet ramt af supernovaens chokbølge. Når chokbølgen bevæger sig gennem rummet, rammer den ind i det interstellare materiale. I første omgang bliver gassen opvarmet til millioner af grader, men efterfølgende køler den ned og afgiver stadig denne svage glød, der er fanget på det nye billede.
Ved at se på de forskellige farver i tågen har astronomer været i stand til at kortlægge temperaturen af gassen. Nogle områder er stadig så varme, at strålingen er domineret af ioniserede iltatomer, som gløder med blå farver på billedet. Andre køligere områder gløder med rødlige farver på grund af stråling fra brint.
Blyant-tågen måler omkring 0,75 lysår på tværs og bevæger sig gennem det interstellare rum med omkring 650.000km/t. Utroligt nok, betyder det, at trods afstanden på omkring 800 lysår til Jorden, vil den synligt ændre sin position i forhold til baggrundsstjernerne indenfor et menneskes levetid. Selv efter 11.000 år forandrer supernovaeksplosionen stadig nattehimlen.
Kilde: ESO