Alt hvad der kan ses af Mælkevejens plan fra Jordens sydlige halvkugle i submillimeter bølgelængder er med på et fantastisk nyt billede, som netop er blevet offentliggjort for at markere afslutningen af projektet APEX Telescope Large Area Survey of the Galaxy (ATLASGAL). Kortlægningen af Mælkevejen er den mest detaljerede til dato af spektret imellem infrarødt lys og radiobølger. Med 12m APEX-teleskopet kan astronomerne studere det kolde univers - gas og støv med temperaturer kun en smule over det absolutte nulpunkt.

APEX,(Atacama Pathfinder EXperiment telescope), befinder sig 5,1km over havet på Chajnantorhøjsletten i Chiles Atacama distrikt. Teleskopets helt specielle egenskaber var grunden til, at det blev brugt i ATLASGAL kortlægningen. Astronomerne har fået et detaljeret overblik over fordelingen af kold, tæt gas langs Mælkevejens plan. Det nye billede indeholder de fleste af de områder i den sydlige del af Mælkevejen, hvor der finder stjernedannelse sted.

De nye ATLASGAL-kort dækker et himmelområde, som er 140 grader langt og 3 grader bredt, og det er mere end 4x større end det første ATLASGAL kort. De nye kort har også højere kvalitet, fordi nogle områder blev genobserveret, for at få en mere ensartet datakvalitet over hele området.

APEXs hjerte er det følsomme instrumen LABOCA (the LArge BOlometer Camera), som er brugt til ATLASGAL. LABOCA måler den indkommende stråling ved at registrere den minimale temperaturforøgelse, som strålingen forårsager i detektorerne. Instrumentet kan måle stråling fra de kolde, mørke støvbånd, som spærrer for stjernelyset.

De nye observationer fra ATLASGAL kompletterer observationer fra ESAs Planck rumteleskop. Kombinationen af Planck og APEX-data gør det muligt for astronomerne at registrere stråling, som er spredt ud over et stort himmelområde, og på den måde kan man vurdere, hvor meget tæt gas der findes i de indre dele af Mælkevejen. Der er også nu en komplet liste til rådighed over kolde og tunge skyer, hvor nye generationer af stjerner dannes, takket være ATLASGAL.

"Med ATLASGAL får vi et spændende blik på, hvor den næste generation af tunge stjerner og stjernehobe vil blive dannet. Ved at kombinere disse observationer med dem fra Planck, kan vi nu begynde at se forbindelsen imellem disse enorme molekyleskyer i stor skala," bemærker Timea Csengeri fra Max Planck Instituttet for Radio Astronomi (MPIfR) i Bonn i Tyskland. Hun stod i spidsen for arbejdet med at kombinere data fra APEX og Planck.

Kilde: 'ATLASGAL Survey of Milky Way Completed'