Det første europæiske 12m radioteleskop till Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) ankom til observatoriets Array Operations Site (AOS) den 27. juli 2011, hvor den skal slutte sig til de 15 øvrige antenner fra de andre internationale ALMA-partnere 5km over havet

Selv om 16 blot lyder som et hvilket som helst tal, så er det netop det antal antenner, der betyder, at ALMA kan begynde sine videnskabelige observationer. Det er derfor en vigtig milepæl for projektet. Snart vil astronomer kunne gå i gang med at udføre nye videnskabelige undersøgelser med ALMA.

Antennen, der er lavet af det europæiske AEM-konsortium efter ordre fra ESO, blev i april overleveret til observatoriet på Operations Support Facility (OSF) efter en testperiode på seks måneder. OSF befinder sig i 2900 meters højde ved foden af de chilenske Andesbjerge. Der blev antennen udstyret med meget følsomme sensorer, der er kølet ned med flydende helium, og anden nødvendig elektronik. Nu har et af de kæmpestore transportkøretøjer, der er bygget specielt til ALMA, bragt antennen 28 km længere langs den tørre ørkenvej til AOS. AOS er den sidste anløbshavn på en lang rejse, der begyndte, da komponenterne til antennen blev lavet på fabrikker rundt om i Europa under ESO’s strenge opsyn.

Stefano Stanghellini, projektleder på ALMA-antenneprojektet ved ESO, sagde: ”Det er fantastisk at se den første europæiske ALMA-antenne nå Chajnantor. Det er fra denne golde slette, at dette teknologiske mesterværk vil blive brugt til at studere kosmos.”

ALMA’s Early Science-observationer skal efter planen gå i gang senere på året. Selv om ALMA stadig er under opbygning, vil den 16 antenner store opstilling, der vil være tilgængelig på det tidspunkt, allerede overgå alle andre teleskoper af denne slags.  Astronomer fra hele verden har indgivet næsten 1000 forslag til Early Science-observationer. Denne efterspørgsel er omkring ni gange større end antallet af observationer, der forventes at blive udført i den første fase af Early Science. Det viser, hvor ivrige forskerne er efter at gøre brug af ALMA, selv i denne tidligere fase.

Det sidste trin fra OSF til Chajnantor-sletten er en relativt kort rejse, men for ALMA gør det en stor forskel. Slettens højtliggende placering – 2100 meter højere end OSF – giver de ekstremt tørre betingelser, der er afgørende for observationer ved millimeter- og submillimeterbølgelængder, eftersom disse lyssvage signaler fra rummet let bliver absorberet af Jordens atmosfære.

Mens Chajnantor er ideel for ALMA, gør den ekstreme højde og manglen på ilt menneskelige besøg mindre behagelige. Selv om der er en teknisk bygning på Chajnantor – det er faktisk en af de højeste bygninger i verden – udfører medarbejderne ved ALMA så meget af deres arbejde som muligt fra OSF, der ligger lavere, hvor de kan fjernstyre teleskopet.

Når ALMA er færdigbygget i 2013, vil teleskopet have i alt 66 avancerede antenner, der skal arbejde sammen som ét enkelt, kraftfuldt teleskop, der observerer lys ved millimeter- og submillimeterbølgelængder. ALMA skal hjælpe astronomerne med at studere oprindelsen af planeter, stjerner, galakser og endda Universets selv ved at observere kold molekylær gas i Mælkevejen og længere væk såvel som reststråling fra Big Bang.

ALMA, en international astronomisk facilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Oberservatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den forenede ledelse og overordnede administration af konstruktion, bestilling og drift af ALMA.

25 europæiske ALMA-antenner, inklusiv denne, er stillet til rådighed af ESO gennem en kontrakt med det europæiske AEM-konsortium. ALMA vil desuden få 25 antenner, der er stillet til rådighed af Nordamerika, og 16, der er stillet til rådighed af Østasien.

Kilde: ESO