Galakser
Hvad kom først - galakserne eller deres centrale sorte huller? Dette 'hønen eller ægget' spørgsmål har optaget galakse-forskere i årevis. En ny undersøgelse af de fjerneste kendte dværg-galakser med Hubble viser at selv de har supermassive centrale sorte huller! Derudover ved man at en del af disse små "teenage galakser" vil vokse sig store og måske i dag ligner Mælkevejen, mens andre forblev små. Forskellen kan være de centrale sorte huller.
Kilde: University Center Santa Cruz
Astronomer fra UCI har lavet en model af hvordan Mælkevejen har fået sin nuværende form. På baggrund af sporene af dværg-galaksens mørke masse i Sagittarius, har du kunnet rekonstruere både Mælkevejens form og eksistensen af Sagittaius-skyen
LÆS MERE på University of California - Irvine
Mælkevejen producerer kun 1 ny stjerne pr. år, mens galakser der har kollideret med andre galakser ofte laver op til 100/år. Galakserne i det tidlige univers lavede typisk 20-50stjerner/år, hvilket man mente skyldtes at de oftere var ude for kollisioner. Men nye modeller viser at disse såkaldte "star-burst" events kan starte af sig selv, når galakserne suger intergalaktiske gasser til sig.
Kilde: ESA
Chandra røntgen rumteleskopet har lokaliseret et dobbelt sort hul i centeret af galaksen NGC3393, som kun ligger 160 mio. lysår herfra. De to sorte huller er resultatet af en tidligere galakse kollision. Når de engang smelter sammen, vil det skabe en voldsom eksplosion.
Efter 10års arbejde, har tyske astronomer nu lavet et samlet atlas over Mælkevejen, set ved 5GHz eller 6cm bølgelængde. Ved den bølgelængde kan man se de store strukturer i Mælkevejens gaståger, og dermed også følge Mælkevejens magnetfelt som polariserer deres radio-stråling