Galakser

Den ødelagte galakseGalakser kolliderer ofte, eller passerer så tæt forbi hinanden at deres spiralstruktur ødelægges. Men nu har astronomer har fundet resterne af en ødelagt galakse, med en elliptisk kerne-rest og en enorm 500.000 lysår lang hale af stjerner efter sig. Hvis den havde ligget i Andromeda galaksens afstand, ville den have fyldt 1/10 af himlen, set fra Jorden!

Galaksen indeholder rester af 2 galaksekerner fra 2 galakser der er stødt sammen og har dannet en stor ellipse. Den lange hale er resterne af en dværggalakse, som er blevet revet fra hinanden mellem de to i sammenstødet, skriver Tel Aviv University
Monstergalaksen WISE J224607.55-052634.9, æder 3 nabo dværggalakser
Galaksen WISE J224607.55-052634.9 har en lidt pudsig form og er langt fra den klareste galakse på himlen.
Men et nyt studie af den publiceret i Science, dokumenterer at den har en enorm lysudstråling og at dens pudsige form skyldes at der er 3 strømme af gasser ind mod dens centrum, som ifølge forskerne skyldes at det ikke bare er én galakse, men en stor galakse som er ved at sluge 3 andre mindre galakser på én gang. Hvis alle galakser var lige langt herfra, ville WISE J224607.55-052634.9 være den klareste af alle kendte galakser, skriver NASA
NGC1291 galaksens Galaksen NGC1291 er en bjælkegalakse ligesom Mælkevejen, men er speciel ved at have en dobbelt-bjælke. Nye analyser fra Instituto de Astrofísica de Canarias viser at den ikke bare har 2 bjælker, men også 2 "central" buler;

Forskerne mener dermed at NGC1291 faktisk er 2 galakser der er skjult i hinanden som russiske dukker, uden dermed at konkludere om det er en galaksekollision, eller hvordan de hænge sammen
Antlia 2 galaksen der gemmer sig bag Mælkevejen set herfra
Britiske forskere har opdaget en hidtil overset galakse, som har gemt sig bag Mælkevejen set herfra. Galaksen er lige så tung som den store Magellanske sky, men meget mere spredt, så den ifølge Cambridge University er 1/3 så stor som Mælkevejen!

Den blev opdaget ved en gennemgang af det euripæiske rumteleskop Gaia's data over stjerner og deres bevægelse som afslørede den skjulte galakse og dens masse og omfang. den er blevet døbt Antlia 2 (forkortet Ant 2)
Se hele artiklen på arXiv
Det sorte hul i centrum af den klareste af galakserne i galaksehoben Abell 2597 udsender et enormt springvand af gasmolekyler. Studier af disse intergalaktiske gasser viser at de udgør en komplet cyklus af udsendte og indfaldende gasser fra og mellem galakserne i galaksehoben

Det galaktiske springvand af intergalaktiske gasser i Abell 2597 galaksehoben
Det galaktiske springvand af intergalaktiske gasser i Abell 2597 galaksehoben

Blot en milliard lysår borte i den nære galaksehob Abell 2597, fosser et enormt galaktisk springvand. Det er et tungt sort hul i hjertet af galaksen, som pumper store faner af kold molekylær gas ud i rummet. Derefter falder gasserne tilbage mod det sorte hul som en regn af stof eller et intergalaktisk skybrud . Aldrig før har man set både udbrud og indsugning af stof ved den samme kosmiske kilde, og det hele foregår indenfor de inderste 100 000 lysår ved den klareste galakse i hoben Abell 2597.

"Det er muligvis det første system, hvor vi har fundet klare beviser for både kold molekylær gas, som strømmer ind imod det sorte hul og for den strøm af gasser, som det sorte hul udspyr," forklarede Grant Tremblay fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics, leder af forskerholdet. "Det supertunge sorte hul i centrum af denne enorme galakse fungerer som den mekaniske pumpe i et springvand."

Tremblay of forskerne brugte ALMA for at spore positioner og bevægelse for molekyler af kulilte inde i tågen. Disse kolde molekyler, med temperaturer ned omkring minus 250-260°C kan ses i fald indad imod det sorte hul. Forskerholdet brugte også data fra instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope til at spore varmere gasser - det, som slynges ud fra det sorte hul i form af jets.

"Det helt enestående her er, at vi får en meget detaljeret koblet analyse af kilden ved at bruge data fra ALMA og MUSE. De to anlæg i kombination er utroligt stærke." forklarede Tremblay.

Tilsammen danner disse to datasæt et fuldstændigt billede af hele processen; kold gas falder ind imod det sorte hul, får det til at gå i udbrud, og forårsager hurtige jets af lysende plasma ud i tomrummet. Disse jets sprøjter så ud fra det sorte hul som en bemærkelsesværdig galaktisk fontæne. Uden håb om at kunne undslippe galaksens faste greb med tyngdekraften, køler plasmaet ned, og regner i den sidste ende ned over det sorte hul, hvor processen så kan begynde forfra.

Denne hidtil usete observation kan belyse galaksernes livscyklus. Forskerne spekulerer over, om ikke denne proces er ganske almindelig, og på samme tid vigtig for at forstå galaksedannelse. Tidligere har andre observeret indfald og udsendelse af kold molekylær gas, men det er første gang begge dele er observeret i det samme system, så vi nu er sikre på, at de to ting hænger sammen som en enorm samlet proces.

Kilde: ESO