Galakser


Video courtesy of Texas A&M University

ZFOURGE er et nyt deep field survey, kortlægning, og klassificering af 70.000 galakser, strækkende sig fra de tidligste galakser til de nærmeste og ældste. Dermed har man kunnet følge hvordan galakserne voksede fra små ivrigt stjernedannende galakser til de store mere dovne galakser vi ser i dag. Men det mest overraskende er at de tidligste galakser var lige så "blandede" som de er i dag, og at man har fundet galakser der holdt op med at lave nye stjerner kun 2 mia. år efter Big Bang!
Undersøgelsen har også fundet en af de tidligste kendte baby galaksehobe i samme periode.

Kilde: The rise and fall of galaxy formation
Galaksen Dragonfly44 som mest består af mørkt stof
Galaksen Dragonfly44 som mest består af mørkt stof

Sidste år fandt man en hidtil overset galakse, som fik navnet Dragonfly 44, fordi den blev opdaget med Dragonfly telephoto projektet. Den tiltrak sig hurtigt interesse, for den er ret stor - på størrelse med Mælkevejen - men indeholder meget få stjerner og dermed burde være blevet revet fra hinanden, medmindre der var noget andet der holdt den sammen.Det fik forskerne til at måle hastigheder på stjernerne i den og omgivende dværggalakser; "Forbavsende nok viste det sig at stjernerne bevægede sig meget hurtigere end forventet for så svag en galakse. Det betyder at Dragonfly 44 har store mængder uset masse" siger Roberto Abraham.
Analyser af tallene viser at den vejer omtrent lige så meget som Mælkevejen, selvom den kun har 0,01% så mange stjerner og "normalt" stof. Det betyder at den består af 99,9% mørkt stof!

"Vi har ingen idé om hvordan en galakse som Dragonfly 44 kan være dannet, men dataene fra Gemini 8m teleskopet viser at en stor del af dens stjerner er samlet i tætte hobe, og det er et vigtigt spor. Men lige nu gætter vi kun".forsætter han

Se 'Scientists discover a ‘dark’ Milky Way' fra Yale University
Fordelingen af unge cepheidstjerner i mælkevejen
Fordelingen af unge cepheidstjerner i mælkevejen
Mælkevejen er en spiralgalakse. Mere præcist mener man faktisk det er en en bjælkegalakse. Nu har japanske og italienske astronomer "målt bjælken" til at strække sig over 8.000 lysår fra centrum, ved at kortlægge unge cepheidstjerner med et infrarødt teleskop i sydafrika. Mælkevejen menes at være 100.000 lysår i diamterer, så 2 x 8.000 lysår er altså ca. 1/6 af Mælkevejens diameter, hvor der ingenunge stjerner er.

SE 'A Giant Stellar Void in the Milky Way' fra Royal Astronomical Society
Mælkevejens halo
Mælkevejens og dens halo
Mælkevejen er omgivet af en halo af gasser og enkelte stjerner, som man hidtil har formodet "bare" omgav galaksen, Men nu har astronomer fra Michigan undersøgt disse gassers rotation, og fundet at de roterer om galaksen, præcis ligesom galakseskivens stjerner."Dette opfylder helt vores forventninger" siger Edmund Hodges-Kluck, fra Michigan’s College of Literature, Science, and the Arts (LSA). "Man har bare antaget at mens skivens stjerner roterer, er haloens gasser stationær, Men det er forkert. Dette reservoir af varme gasser roterer præcis som skiven, bare ikke helt så hurtigt"
.Haloen roterer med 640.000km/t, mens stjernerne roterer med 864.000km/t.Dermed håber forskerne at have bidraget med et væsentligt spor til mysteriet om hvordan haloerne er dannet.

Kilde: 'Astronomers Discover Dizzying Spin of the Milky Way Galaxy’s “Halo” ' fra NASA
Dværg galaksen VV124
Dværg galaksen VV124
Dettte nye Hubble billede viser den irregulære dværggalakse UGC4879 (eller VV124), som ligger i Leo hoben, 4,5 mio lysår herfra.UGC4879ligger meget ensomt, 2,3 mio. lysår fra sin nærmeste nabogalakse Leo A. Da den samtidigt for længe siden har forbrugt alle sine interstellare gasser er dens stjernepopulation særligt interessant, når man vil se hvordan gamle uberørte stjerner ser ud. Det er fx beskrevet i studier som The dynamics of isolated Local Group galaxies og The Dynamics and Metallicity Distribution of the Distant Dwarf Galaxy VV124 på arXiv. Billedet er taget som led i nye undersøgelser af galaksen; Det der især er slående ved billedet er dens fordeling af stjerner og de mange baggrundsgalakser
Se Hubble Uncovers a Mysterious Hermit hos NASA