Galakser


ESOs nye 2,6m widefield VLT teleskop har taget dette billede af området omkring NGC5018, som - udover at vise et hav af mindre galakser omkring galaksen, også afslører en tidevands-hale efter galaksen skriver ESO
Mælkejene som den ser ud fra siden, baseret på kortlægning af gasser
Vi kan se millioner af galakser omkring os, men Mælkevejens udseende kender vi ikke, da vi ikke kan se den udefra.Man har længe vidst at det er en bjælke-spiralgalakse med tæt vundne arme. Tyske og Hollandske astronomer som har kortlagt gasser i Mælkevejen, har vist at spiral-skiven er ca 5.000 lysår tyk, med en 10.000 lysår tyk central bule. Men de har også fundet at skiven er let vredet og at der er store gasforekomster i dens omgivende halo, skriver Max Planck Gesellschaft
Quasaren PSO J352.4034–15.3373 og dens radio-jets (kunstnerisk gengivelser)Tyske og amerikanske astronomer har fundet den hidtil fjerneste Quasar kaldet PSO J352.4034–15.3373, som ligger 13 mia. lysår fra Jorden. Dvs at billederne af den er af en galakse kun 700 mio år efter Big Bang. PSO J352-15 udsender 2 ekstremt kraftige jets, som gør det let at se den i radiospektret. Dermed har man fået et nyt pejlemærke i det tidlige univers.
Det virkeligt spændende ved sådan en opdagelse er ikke selve quasaren i sig selv, men at lyset fra den, gør det muligt at se hvad der var i det intergalaktiske rum så kort tid efter universets dannelse. Kilde: Carneige Science Institute
Blazar galaksen OJ 287Galaksen OJ287 er en såkaldt Blazar; Dvs en galakse med en særligt aktiv galakse-kerne. Men det særlige ved OJ287 er at den udsender stråling over hele spektret og at det varierer i intensitet og hastighed. Man har siden dens opdagelse, ment at det kan skyldes den har et binært sort hul i sit centrum: Altså 2 sorte huller der kredser om hinanden. Det har gjort OJ287 til en af de mest observerede blazarer, uden at man er kommet meget tættere på et svar af den grund.

Men nu har et tysk studie samlet de 50års data og konkluderet at dens variablitet skyldes en præcesion med en periode på 22 år: Dvs at dens omdrejningsakse drejer rundt over en periode på 22år. Dermed er variationerne udtryk for at vi ser jetten fra det/de sorte huller fra skiftende vinkler. Det hverken af- eller bekræfter hypotesen om det dobbelte sorte hul, for det kan skyldes deres rotation om hinanden, men kan også skyldes at ét sort hul har en anden omdrejningsakse end galakseskiven og dermed "vobler" i sin bane. Kilde: Max Planck Gesellschaft
Galakser med aktive Galakse Kerner (AGN) Stort set alle galakser har et sort hul i deres centrum, som udsender store mængder stråling. Men nogle galaksekerner udsender meget mere end andre. Forklaringen på disse Aktive Galakse Kerner (kaldet 'AGN') har hidtil været at de kunne have 2 sorte huller efter galaksekollisioner. Men man har ikke helt kunne forklare obervationerne fra dem.
En ny undersøgelse publiceret i MNRAS har haft bedre held med at forklare dem, ud fra en model om at galaksekernerne er idhyllet i tætte støvskyer. "Vi har vist at mange af de mystiske AGN-egenskaber kan forklares med disse små støvede skyer, som forårsager de observerede ændringer" siger Martin Gaskell fra UCSC