Print
Parent Category: Astronomi
Category: Galakser

Et hold Yale astronomer har designet et sæt helt nye speciel-filtre til at frasortere lyset fra aktive stjernedannelser og har over 75 nætter studeret en stor mængde galakser. De har fundet at galakser enten producere nye stjerner normalt eller meget aktiv - eller slet ikke!

De elliptiske galakser er meget rolige galakser uden stjernedannelser, mens spiralgalaksernes spiraler producerer nye stjerner i et støt og roligt tempo på 1-5 ny stjerner/år. Enkelte galakser der fornylig har gennemlevet kollisioner med andre galakser kan producerer op til 50 nye stjerner/år i kortere perioder.

Men der findes ifølge den nye undersøgelse ingen mellemting mellem de normale stjerneproduktioner og de helt stille. Enten er de aktive eller også sover de!

En anden ting der overrasker astronomerne er at man finder disse "sovende" galakser helt tilbage i det tidlige univers. Det kan undre, eftersom at stjernernes levetid gør at mange af disse tidlige galakser må være udbrændt idag, fordi deres stjerner er kollapset eller på nippet til det,hvis de havde eksisteret i den tilstand i 10 mia. år.

Kilde: Yale