Print
Parent Category: Astronomi
Category: Galakser

amatørfoto af M51 (C)Astronomibladet

Nye nær-infrarøde Hubble billeder af den centrale del af den velkendte galakse M51, viser detaljer helt ind til kernen, med en opløsning ned til kun 35lysår. Billederne viser dermed tydeligt området lige omkring det centrale sorte hul. Men især støvskyerne overraskede astronomerne ...

M51 er en af de mest velkendte galakser på den nordlige himmelhalvkugle. Den er især kendt for at ligge tæt op ad en anden galakse, som den næsten har kollideret med og som den sikkert med tiden vil smelte sammen med.

Hubbles nye billeder i almindeligt lys, viser tydeligt dens indre spiralstruktur, som er præget af store røde gasskyer af stjerneformationer


På dette nær-infrarøde billede der viser den midterste halvdel af billedet ovenfor, kan man se igennem støvskyerne. Billedet er 50% størrelse af originalen som viser detaljer helt ned til 35lysår/pixel. Opløsningen her er dermed 70lysår/pixel.


De infrarøde billeder kan se gennem gasskyerne, og viser dermed de varme støvskyer. Og astronomerne havde regnet med at finde støvskyer på 100-300lysår i diameter, ligesom de røde gasskyer på billedet ovenfor. Men i stedet viser det sig at støvskyerne stort set følger spiralstrukturen, uden at klumpe sammen med gasserne.

Det skyldes næsten helt sikkert kollisionen med nabogalaksen, som har rørt spiralstrukturen op, hvilket sikkert får konsekvenser for planet-dannelser omkring de stjerner der dannes i M51 i øjeblikket.

SE FULD OPLØSNING hos NASA