Galaksehoben 4C 23.56

Et tilfælde og lange nøje analyser, har ført til opdagelsen af galaksehobenes "Rosettesten"; En af de hidtil tidligste observerede galaksehobe 11,5 milliarder lysår væk

Rosettestenen var en tekst-tavle der blev nøglen til at kunne oversætte de Ægyptiske hieroglyffer. Og den lidt tilfældige opdagelse af en galaksehob bag en anden nærmere, kendt hob 4C 23.56, kan vise sig at blive galakse-hobenes Rosettesten.

For den fjerne 4C 23.56 hob ligger ikke mindre end 11,5 milliarder lysår borte og er dermed den hidtil tidligste kendte galaksehob, som endda ligger før den "starburst" periode, hvor galakserne ellers voksede op fra at være overvejende gaståger, til de stjerneøer vi kender dem som i i dag.

Tilfældet bestod i at et hold japanske astronomer der var på gæstebesøg hos ESO for at studere den foranliggende hob i nogle tidligere data fra det infrarøde rumteleskop Spitzer, da de opdagede at nogle af de svagere galakser i hoben udviste en H-II signatur i det midt-infrarøde: Dvs. at de var væsentligt mere rødforskudte end det man mente var den øvrige hob. Sammenligninger af Spitzer dataene med nyere data ledte de europæiske  og japanske astronomer til at erkende at der var tale om 2 adskilte hobe.

Sammenligning af K-linier og HII linier i 4C 23.56 galaksehobenVed at studere K-linierne i de svagere galakser nærmere, fik de bekræftet at der var tale om 2 meget adskilte galaksehobe

Kilde: Subaru Observatoriets hjemmeside