Galaksehobe fordeler sig i trådlignende strukturer kaldet filamenter mellem hinanden. Rummet mellem disse filamenter menes at være fyldt af mørkt stof og energi, men det er endnu kun en teori.
Men nu afslører en undersøgelse af rummet omkring den største kendte galaksehob Abell 2744, at gasser og galakser omkring galaksen også falder ind mod galaksehobens centrum i filamenter, på samme måde som galaksehobene fordeler sig.
"En uventet og meget velkommen opdagelse" siger Dominique Eckert fra University of Geneva om deres fund, som viser at disse strukturer får igen på mange niveauer i universet
Analyser af de galaktiske vinde i IC5063, viser at vindende som består af molekylær hydrogen (H2) blæser med 600-1200 km/s. Analysen viser dels at vindende stamer fra jettene fra det sorte hul, snarere end det sorte hul selv. Den viser også at vindende skaber stjernedannelser udenfor den galaktiske skive.
En flok massive galakser har gemt sig siden Universet var baby, men nu har ESOs VISTA survey teleskop fundet dem. Nu ved astronomerne for første gang præcis hvornår disse monstergalakser dukkede op for første gang.
Quasarer - aktive galaksekerner i det tidligeunivers som udsender meget radiostråling - kommer i mange varianter. PKS 1302-102 er en af de få kendte, som består af et dobbeltstjernepar af sorte huller der kredser om hinanden. Og PKS 1302-102 hullerne er meget tæt på hinanden og vil dermed med sikkerhed ende med en kollision.
Dermed kan PKS 1302-102 blive nøglen til at løse det såkaldte "final-parsec" problem, som teorier og modeller ikke kan forudsige, på grund af de ekstreme forhold om sorte huller.
I januar viste en undersøgelse en 5årig perioditet i signalet, som astronomerne mener stammer fra de sorte hullers relativistiske indbyrdes hastigheder (Kilde: Nature). Siden da har flere andre analyser også vist en tilsvarende perioditet i infrarødt og ultraviolet lys. PKS 1302-102 ligger 3,5 milliard lysår herfra og astronomerne mener at de kolliderede for 3,39 mia år siden og at vi dermed vil kunne se eksplosionen indenfor de næste 100 mio. år.
Undersøgelse af ioniserede gasser i galaksehoben Zwicky 8338, viser en ekstrem lang hale af gasser der strækker sig fra galaksen CGCG254-021 og ind mod hobens centrum.
Halen som har en temperatur på 0,8 KeV er ikke mindre end 1 mill. lysår lang og dermed den absolut længste "galakse-strip" hale man har observeret. Analysre af den viser at den stammer fra et "varmt objekt", som kan oversættes til at galaksen er ved at blive strippet for stjernedannende bvarme gasser.