Galakser

Den rekordlille dværggalakse Virgo I
Den rekordlille dværggalakse Virgo I
Mælkevejen er omgivet af godt 50 mindre irregulære galakser, hvoraf de 40 er små svage diffuse galakser.
Nu har man fundet en ny, men ekstremt lille galakse, med en absolut visuel lysstyrke på kun -0,8. Til sammenligning er de andre små følgegalakser magnitude -8. Dermed er den nye lille galakse under 1/600 så klar som sine "søskendegalakser" om Mælkevejen!
Den nye galakse som er døbt 'Virgo I' er opdaget med 10m Subaru teleskopet, mens de andre er fundet med mindre Widefield teleskoper, så der kan mao. være mange lignende små-galakser om Mælkevejen.
Når Virgo karakteriseres som en galakse til trods for sin svage lysstyrke., skyldes det at den er ret spredt - ca 124lysår i diameter og ligger 280.000 lysår fra os.

Kilde: Record-breaking Faint Satellite Galaxy of the Milky Way Discovered fraSubaru observatoriet
Galaksen NGC5523s kerne
Galaksen NGC5523s kerne
Spiralgalaksen NGC 5523 ligger ret ensomt ca. 3 mio lysår fra nærmeste nabogalakse. Den har interesseret astronomer en del, fordi man har karakteriseret den som en galakse som har været upåvirket af andre galakser. Men en ny undersøgelse viser at dens kerne er forskudt fra dens spiral-skive, på en måde der antyder at den kan være resultatet af en galaksekollision. Eftersom man har studeret både den og mange andre ensomt beliggende galakser, ud fra en antagelse om at de har været upåvirkede, kan den ændre synet på galaksers "naturlige" udvikling af spiraler, når de ikke påvirkes af sammenstød og andre galakser.

Kilde: NGC 5523: An Isolated Product of Soft Galaxy Mergers? på arXiv
spiralgalakser
spiralgalakser
Det er en universel lov at galaksers rotation udelukkende er styret af det synlige stof i skiven, uanset hvor meget eller lidt inert mørkt stof der er imellem galaksearmene. Den sammenhæng har man fundet i alle typer galakser. Det er først nu man har kunnet lave tilstrækkeligt detaljerede observationer og n-punkts simulationer til at vise sammenhængen med tilstrækkelig overbevisning til at kunne simulere og dokumentere sammenhængen.

LÆS hele indlægget på APS Physics
Alle galakser har et sort hul i centrum, som kan identificeres som klare røntgenkilder. Men nogle lyser mere end andre og enkelte som kaldes AGN (Active Galactic Nuclei), endda rigtigt meget. AGN'er kommer i 2 typer, afhængigt af strålingens egenskaber, hvor den ene type typisk er klarere end den anden: Forskellen på de 2 menes at afhænge af dels hvor meget stof de fodres med og dels kan de være gemt i tætte støvskyer.

De sidste 30år hvor man har studeret galakser i røntgenlys, har man set AGN'er skifte type og blusse op, for så at falde til ro igen i løbet af årtier, som jo kun er et øjeblik astronomisk set.

Men en af de mest bemærkelsesværdige er galaksen Markarian 1018's AGN, som i løbet af 1980'erne skiftede fra svag til meget klar, hvorefter den faldt hen og blussede op igen. Nye studier af Markarian 1018AGN, viser at den er faldet til kun 1/8 fra 2010 til 2016!

Studier med både Chandra Røntgen rumteleskopet og Hubble viser nu at det skyldes udsultning; Den får bare ikke støv og gaser nok længere.

Kilde: Chandra Missionpages hos NASA

Da de to galakser IC 2163 og NGC2207 passerede halvvejs gennem hinanden, skabte det en Tsunami af stjerner, gasser og stjernedannelser i gaaksen. Ved at kortlægge CO i de interstellate skyer i galaksen med ALMA teleskopets fantastiske opløsningsevne, har de dels vist hvordan kollisionen prseer gas sammen og danner stjernehobe, men lige soå vigtigt at computermodeller af galaksesimulationerne stemmer meget nøje overens med forholdende i IC2163. Det er første gang man har kunnet dokumentere at computermodellerne er i stand til at simulere kollisionerne selv ned i små detaljer. Det betyder at man kan nu kan begynde at bruge modellerne til at modellere lokale forhold i forbindelse med sådanne kollisioner.

Kilde: ALMA Observatory