Galakser
De første og dermed de ældre stjerner indeholder ikke så mange tungere grundstoffer ("metaller") som yngre stjerner gør.
Med tiden presses en del stjerner ud i galaksernes halo, så galaksehaloer er normalt domineret af ældre metalfattige stjerner.
Derfor blev et forskerhold som studere M104's halo-stjerner, meget overraskede over at finde en høj andel af metal-rige yngre stjerner i M104's halo.
Det har man fundet før i kolliderende galaksers haloer, hvor stjerner er blevet kastet rundt og ofte ud af galakserne. Men M104 som i forvejen er lidt speciel og ikke rigtigt lader sig klassificere som hverken en elliptisk galakse eller en spiralgalakse, har tilsyneladende end pæn jævn fordeling af stjerner, som ikke antyder at der skulle have været nogen større kollision "for nylig" - altså indenfor den sidste milliard år.
For at komplicere billedet yderligere, fandt de en stor poulation af gamle kugleformede stjernehobe omkring galaksen - Normalt diffunderer der stjerner ud af disse hobe og bidrager til haloens bestand af gamle stjerner, men denne normale proces ser ikke ud til at fungere i m104
For at forklare det overraskende fund, prøvede forskerne derfor at lave en dynamisk computermodel af galaksen og dens halo, og kom frem til at den - selv om den ikke ligner en kollideret galakse - må have oplevet en større kollision på et tidspunkt i sin fortid.
Fundet bliver publiceret i Astrophysical Journal skriver NASA
Hidtil har man ment at galaksers halo består af meget varme gasser; omkring 1 mio grader varme gasser. Temperaturen af gasserne, har man hidtil ment havde en sammenhæng med galaksens størrelse; Jo større galakse, desto varmere halo.Men en ny undersøgelse af gasserne i Mælkevejens halo med ESA's XXM røntgen-rumteleskop over flere uger, vise at den også indeholder mange tungere elementer OG at nogle dele af haloen er op til 10 mio grader varm! Dermed er sammenhængen mellem temperatur og størrelse måske ikke så enkel.
Men lige så vigtigt; Haloen er mange gange større selve galakserne, så når disse tungere elementer hidtil er blevet overset, kan man have overset en stor del af universets almindelige masse, og dermed overvurderet den mørke masse, skriver ESA i artiklen "XMM-Newton discovers scorching gas in Milky Way's halo"
Et nyt studie af varme intergalaktiske gasser i Coma- og Perseus- galaksehobene, afslører at Coma-hoben i virkeligheden er TO galaksehobe der er ved at kollidere og forme én stor galaksehob som er Comahoben som vi kender den.
Normalt har galaksehobe én stor galakse i sit centrum, men Comahoben har to; Derfor har man længe haft mistanke om at den består af to dele, uden entydigt at kunne vise det, men det dokumenterer den nye undersøgelse i høj grad
Det kræver et røntgen rumteleskop at se de varme intergalaktiske gasser, men de har hverken nogen særligt imponerende opløsningsevne eller stort synsfelt. Derfor har forskerne bag undersøgelsen lavet en widefield mosaik af de to galaksehobe med ESA's XXM røntgen rumteleskop - noget som ifølge ESA aldrig er blevet gjort før. Dermed kunne de se at der er stor forskel på hvordan gasserne bevæger sig i hobene; Mens gasserne i Perseushoben bevæger sig stille rundt, består Comahobens gasser tydeligvis af 2 seperate dele, som er ved at blandes skriver de i artiklen "Measuring bulk flows of the intracluster medium in the Perseus and Coma galaxy clusters using XMM-Newton" i Astronomyb and Astrophysics.
Da man for en del år siden opdagede de første Fast Radio Bursts (Kaldet FRB; Hurtige radio glimt), vakte det forundring fordi radiosignaler som regel opstår i større systemer, som dermed ikke kan agerere så hurtigt som disse korte glimt.
Efter at have fundet flere hundrede sådanne FRB'er hvoraf en enkelt kommer regelmæssigt igen,kunne man konkludere at de stammer fra andre galakser. Den første gentagne FRB (Repeating FRB), kunne man fx spore til en lille fjern dværggalakse. Den mente man derfor var lidt speciel.
Men med fundet af en ny gentagene FRB som er døbt FRB180916.J0158+65, som man har sporet til en nærmere-liggende galakse, kan man nu konkludere at de er mere almindelige og også kan forekomme i almindelige galakser.
FRB180916.J0158+65 er blevet lokaliseret så præcist at man kan sige at den kommer fra et stjernedannelsesområde i værtsgalaksen. Dens spektrum viser da også tydelige spor af ioniseret brint (HII), som er et sikkert tegn på stjernedannelser. Selv om man endnu ikke kan konkludere hvad FRB180916.J0158+65 kommer fra, er det mest sandsynlige en nydannet neutronstjerne. Neutronstjerner er ganske vist døde stjernerester, men fra tunge kortlivede stjerner, som dermed også hænger sammen med stjernedannelsesområder.
Kilde: A repeating fast radio burst source localized to a nearby spiral galaxy i Nature
Astronomer er efterhånden enige om at galakserne dannedes først og senere sank de første store sorte huller ind mod tyngdepunktet og endte som centrale supermassive sorte huller. Problemet i dette scenarie er at stjerner og gasskyer der kredser om det sorte hul, vil blive i sin bane rundt og rundt om det; Dermed vil de ikke bliver opslugt og få det centrale sorte hul til at vokse til de millioner solmasser tunge sorte huller vi ser i dag.
Men galakser kolliderer ofte eller opsluger mindre galakser, og dermed vokser de sorte huller ved at slå sig samme med andre sorte huller, og ved at suge stjerner til sig som kommer ud af deres vante baner.Efter sådanne kollisioner kan det centrale sorte hul kredse om det andet sorte hul. Dermed forskubbes stjerners baner om de centrale sorte huller, så de kan ende med at blive opslugt; Sådan et andet sort hul, omtaler professor Smadar Naoz i en artikel i Theconversation som det sorte huls ven; En som sørger for at den får noget at spise.
Hun har studeret stjernen S0-2, som kredser om Mælkevejens centrale sorte hul i Sgr A og fundet at dens bane er stabil; Vi har med andre ord kun et centralt sort hul i Mælkevejen - eller i alt fald ikke et der er større end 100.000 solmasser. Men i maj 2018 passerede S0-2 meget tæt på det centrale sorte hul i en afstand af kun 130AU; Det gav dem mulighed for både at studere dens bane meget nøjagtigt og teste Einsteins relativitetsteori. Men hvis der er et andet lille sort hul skriver hun, vil de kunne se det om 16år når S0-2 igen passerer tæt forbi SgrA.