Et enormt billede fra det nye VLT Survey Telescope (VST) og dets kamera OmegaCAM på ESO’s Paranal-observatorium viser en trio af lysstærke galakser i stjernebilledet Leo (på dansk Løven). Men snarere end galakserne i forgrunden er det de svagere objekter i baggrunden, der kan fange en astronoms opmærksomhed.
VST’s skarpe kig på disse svage objekter viser, hvor kraftigt dette teleskop og OmegaCAM er, når det handler om kortlægning af det fjerne Univers.
VST'en er ESO’s nyeste avancerede 2,6 meter teleskop, der er udstyret med et gigantisk kamera, OmegaCAM, på 268 megapixel. Som navnet antyder, er VST dedikeret til at kortlægge himlen i synligt lys og er det største teleskop i verden, der er bygget udelukkende til dette formål. Dette store billede af Leo-trioen demonstrerer den fortræffelige billedkvalitet, som VST og dets kamera producerer.
Leo-trioen er en spektakulær gruppe af vekselvirkende galakser. der befinder sig omkring 35 millioner lysår fra Jorden. Alle tre er spiralformede som vores egen galakse, Mælkevejen, selv om det måske ikke umiddelbart fremgår af dette billede, fordi deres skiver hælder i forskellige vinkler i forhold til vores synsretning. NGC 3628, til venstre i billedet, bliver set ind mod kanten med tykke støvbånd i galaksens skive. Messier-objekterne M 65 (øverst til højre) og M 66 (nederst til højre) hælder til gengæld tilpas meget til, at deres spiralarme er synlige.
Store teleskoper kan normalt kun studere én galakse ad gangen (se for eksempel potw1026a og eso0338c), men VST’s synsfelt – der er dobbelt så bredt som fuldmånen – er stort nok til at favne alle tre medlemmer af gruppen på samme billede. VST fanger også svagere og fjernere galakser i stort antal, der ses som udtværede pletter i baggrunden på billedet.
I forgrunden af det nye billede kan ses mange punktformede stjerner af varierende lysstyrke, der befinder sig i vores egen galakse. Et af VST’s videnskabelige mål er at lede efter meget svage objekter i Mælkevejen, eksempelvis brune dværgstjerner, planeter, neutronstjerner og sorte huller. Disse menes at befinde sig i vores galakses halo, men er ofte for lyssvage til at blive opdaget af selv store teleskoper. VST vil kigge efter subtile begivenheder skabt af det fænomen, der kaldes mikrolinseeffekt, for at finde disse meget svage objekter indirekte og studere den galaktiske halo.
Gennem disse studier forventes VST at fremme vores forståelse af mørkt stof, der menes at være den største bestanddel af den galaktiske halo. Ledetråde om beskaffenheden mørkt stof så vel som beskaffenheden af mørk energi, forventes også at blive fundet gennem VST’s undersøgelser af det fjerne Univers. Teleskopet vil opdage fjerne galaksehobe og kvasarer ved høj rødforskydning, der kan hjælpe astronomerne med at forstå det tidlige Univers og finde svar på mangeårige spørgsmål inden for kosmologi.
VST’s billede viser dog også objekter meget tættere på Jorden. Således indeholder billedet også spor fra adskillige asteroider i Solsystemet, der har bevæget sig hen over billedet under optagelserne. De ses som korte, farvede linjer, og mindst ti kan ses på dette billede. Eftersom Løven er et stjernebillede i dyrekredsen, der befinder sig i Solsystemets baneplan, er antallet af asteroider særligt højt.
Dette billede er en kombination af optagelser gennem tre forskellige filtre. Lys, der er gået gennem et nær-infrarødt filter, er gengivet med røde farver, lys i den røde del af spektret er gengivet med grønne farver, og grønt lys er gengivet med magenta farver.
Leo-tripletten er et kendt og elsket mål for amatør-astronomer.
Her er det et dansk amatør-billede taget fra Danmark af Heine Wieben Rasmussen, med en Skywatcher Explorer250 og et Nikon DSLR
Kilde: ESO