Galaksen NGC1275 er omgivet af et filament-netværk af gasser der får den til at ligne krabbetågen. Mysteriet om hvad der kan strukturere gasser på den måde over hundredetusinde lysår, har længe undret astronomerne

NGC1275 eller Perseus A galaksen's udseende har længe været en gåde. For den er omgivet af et netværk af varme gasser der er organiseret af magnetfelter. Men hvad kan frembringe et magnetfelt der er så stærkt at det kan ordne gasser på den måde over mere end 100.000 lysår?

Filamenterne er også meget anderledes end andre filamenter man har set i andre sammenhænge der er drevet af magnetfelter. For tilsyneladende  består filamenterne af koldere gasser end de omgivende interstellare plasma i galaksen, fordi de også indeholder brint atomer. Og hvis de var holdt på plads af magnetfelter ville man tro at den omgivende ioniserede brint ville blande sig med dem og ende med at varme dem op.

Gåden syntes at være løst da astronomen  Andrew Fabian fra Cambridge University fremlagde en artikel i 2008, som redegjorde for at selv et svagt magnetfelt vil være istand til adskille de kolde gasser i filamenterne fra de varmere omgivende gasser. Men hvorfor lyser de så mere op når de er koldere?

Det spørgsmål satte Andrew Fabian sig for at besvare, så han og kolleger har nu i en ny opfølgende artikel redegjort for hvordan de varme omgivende gasser hives ind af magnetfelterne og rent faktisk blander sig med filamenterne, men istedet for at varme dem op, medfører de en turbulens på ydersiden af de tusinde lysår brede filamenter Derved  blandes gasserne ikke men bringes istedet til at lyse op i H-alfa spektret, så de lyser op som observeret.

Kilder: arXiv, Cambridge x.-ray astronomy   og  Universetoday