Jorden har en usædvanlig stor måne i forhold til størrelsen, som kun har kunnet dannedes ved at større sammenstød. Og fordi Månen har spillet en stor rolle i livets udvikling på Jorden, har forskere undersøgt hvor usædvanlig den er, og har fundet at sandsynligheden er 1:12!
Vi har en usædvanlig relativt stor måne. Dvs. der er flere andre måner der kan sammenlignes med dens 3475km store diameter. Fx. er Calisto 4800km og Titan er 5150km i diameter. Men de kredser også om ~10x så store gas-kæmpe planeter.
En planet som Jorden har ikke tilstrækkelig masse til at indfange og fastholde så stor en asteroide. Derfor mener man at Månen dannet ved et sammenstød med et Mars-størrelse legeme tidligt i solsystemets historie. Månen blev dengang skabt ved at det andet legeme nærmest passerede gennem Jorden, eller i alt fald slyngede en kugle ud af Jorden. Den lå dermed meget tæt på Jorden men er siden langsomt cirklet ud til sin nuværende afstand på 400000km. Så da de første amøber og bakterier blev dannet var det under indflydelse af en voldsom tidevandsbølge som fulgte efter Månen, og som sørgede for at oversvømme land-masserne regelmæssigt.
Det mener mikrobiologerne har været ideelle vilkår for livet at opstå under.
Men så melder spørgsmålet sig: Vi kender idag over 2000 exoplaneter, hvoraf nogle hundrede er jordlignende og et pr stykker også ligger i bio-zonen om deres moderstjerne. Men hvis Månen også har spillet ind, hvad er så chancen for at der en kopi af Jorden/Månen et sted derude?
Bla. derfor har astronomerne Sebastian Elser, Prof. Ben Moore og Dr. Joachim Stadel fra University of Zurich i Sweitz, sammen med Ryuji Morishima of NASA's JP lavet N-legeme simulationer for at finde ud af, hvor ofte sådanne kollisioner egentlig sker, når der dannes nye planetsystemer.
Og de har fundet at det i gennemsnit vil ske for hver 12'e planet der dannes. De statistiske usikkerheder i beregningen gør dog at de ikke udvider resultatet til at være mellem 1:4 og 1:45.
Kilde: Pressemeddelelse fra American Astronomical Association