Exoplaneter

Exoplanet system En amatørastronom har opdaget et exoplanetsystem med 6 planeter. Opdagelsen skete efter at Kepler rumteleskop teamet har publiceret de enorme mængder data af års observationer af 145.000 stjerner i Cygnus, som Kepler har genereret. Indtil videre har professionelle astronomer fundet 2300 exoplaneter. Men computere kan ikke identificere de små variationer der røber exoplaneter, så derfor har man bedt offentligheden kigge med og det har båret frugt!.
Det er ikke længe siden andre amatører fandt en enorm galaksehob
Kilde: The Conversation
Jordlignende planet med atmosfære Britiske astronomer har detekteret en atmosfære om den jordlignende planet GJ 1132b. Den ligger 39 lysår fra Jorden og er kun lidt større end Jorden.Man har før fundet atmosfærer omexoplaneter, men det er første gang man har kunnet måle den om en klippe-planet

Selvom GJ1132b som kun er ca 20% større og 60% tungere end Jorden karakteriseres som "Jordlignende", ligner den nok mere Venus, med en temperatur på omkring 260'C

Kilde: Atmosphere detected around an Earth-like planet fra Keel University
Udsigten på Proxima Centauri B
Siden man for nyligt fandt en jordlignende planet om vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri, som endda ligger i den beboelige zone, er den blevet studeret grundigt - især for at afgøre dens beboelighed.
Forskere fra Harvard konkluderer desværre at vejrudsigten ikke ser for god ud på Proxima Centauri B, fordi den ligger så tæt på dens kolde lille moderstjerne. For selvom stjernen ikke varmer så meget, udsender den masser af UV, hård UV og røntgenstråling, ligesom planeten regelmæssigt må blive ramt af massive soludbrud.
De mener dermed at dens atmosfære sandsynligvis er fordampet.
Kilde The Space Weather Forecast for Proxima Cen B på Harvard
En ensom exoplanet
Sidne man i 2012 opdagede et koldt ensomt objekt som har fået det mundrette navn CFBDSIR J214947.2-040308.9, har man spekuleret over om det er en lille brun dværg, eller en stor ensom exoplanet uden moderstjerne. Et hold forskere som forsøgte at vise at den hørte til AB Doradus gruppen af af stjerner, viste at det gjorde den ikke. Men de kunne vise at den har for højt metalindhold til at være en brun dværg og dermed sandsynligvis er en yngre (½ mia år gl.) stor ensom exoplanet!

Se CFBDSIR 2149-0403: young isolated planetary-mass object or high-metallicity low-mass brown dwarf? på arXiv
Fritsvævende exoplanetNår stjerner dannes, dannes de oftest i hobe, og i sådanne stjernehobe kan der være planeter som enten er dannet som "forfejlede stjerner", eller som er blevet revet væk fra sin moderstjerne. Men da de ikke er oplyste er de næsten umilige at spore.
En gruppe astronomer har derfor istedet valgt at "veje" stjernehoben TW Hydra og ved hjælp af denne "initial mass function", har de sandsynliggjort at der må være en hel del større gasplaneter i drift mellem hobens stjerner

Kilde: Hunting for giant planet analogs in our own backyard fra Carneige