Detaljerede analyser af de 1235 exoplaneter Kepler rumteleskopet indtil videre har fundet, viser at 54 af dem ligger i den beboelige zone om deres moderstjerner.
Hvis man skal definere "den beboelige zone" om en stjerne, vil man normalt bare tage stjernens udstråling (flux) og deraf udlede hvor stor en afstand er passende. Men astronomerne Lisa Kaltenegger fra Max Planck Institute for Astronomy og Dimitar Sasselov fra Harvard har studeret de 1235 exoplaneter fra Kepler-materialet meget indgående og har taget detaljer om selve planeterne med i betragtning. Herunder:
- Moderstjernen udstråling (flux) og spektrale karakteristika
- Planeternes excentricitet (banehældning)
- Planeternes reflektivitet
- Planeternes drivhusgasser (CO2)
- Andre kendte detaljer om planeternes atmosfære
Dermed har de kunnet konkludere at 54 ud af de 1235 exoplaneter ligger i den beboelige zone.
Det betyder ikke at de nødvendigvis er beboelige, eftersom nogle af dem er gasplaneter
Kilde: Harvard Smithsonian