Store planeter tæt på moderstjernen er de letteste at finde, så derfor chokerede og overraskede de første exoplaneter med at være enorme jupiterlignende planeter der næsten bliver kogt af deres moderstjerne.

De såkaldte "varme Jupiter" planeter, er store gasplaneter der befinder sig meget tæt på deres moderstjerner. De første planeter stred dermed imod alt hvad man troede om planetdannelser, idet man mente at store planeter hørte til i de ydre solsystemer.

Den mest extreme "varme Jupiter"-planet er Wasp 12b Det er en enorm gasplanet. Den er  250.000km i diameter eller over dobbelt så stor som vores egen største planet Jupiter. Den cirkler om sin moderstjerne i en afstand af kun 3,4 millioner km og har dermed et år på kun 26timer. Til sammenligning befinder Merkur sig 38millioner km fra Solen, så det er altså 10x tættere på dens moderstjerne som kun er lidt mindre end Solen

Da man opdagede den ved at registrere et lysfald i moderstjernens lys når den blev formørket af planeten, registrerede man at den faldt hurtigere i UV lys end ved andre bølgelængder.

Først mente man at det skyldtes at planeten langsomt blev strippet for sin ydre atmosfære af stjernens tyndgekraft. Men nye målinger viser i midlertidigt at det snarere skyldes at den pløjer sig igennem det yderste af stjernens dyre atmosfære (koronoaen). Det forklarer også at den har kunnet overleve som gasplanet så længe uden at miste al sin atmosfære. Til gengæld betyder det også at den med tiden vil miste energi og dermed blive opslugt af stjernen.

LÆS MERE på astrobio.net