Der er opdaget 3 planeter i kredsløb om en lille kold dværgstjerne kun 40 lysår fra Jorden. Planeterne har nogenlunde samme størrelse og temperaturer som Venus og Jorden, så indtil nu er det de bedste kandidater til beboelige exoplaneter. Der er ikke før opdaget planeter ved en så lille og svagtlysende stjerne. De er fundet med TRAPPIST teleskopet på ESO's Observatorium i Chile.

LÆS artiklen her

 

Det er et hold astronomer under ledelse af Michaël Gillon fra Institut d’Astrophysique et Géophysique at the University of Liège i Belgien, som har brugt det belgiske teleskop TRAPPIST til at observere stjernen 2MASS J23062928-0502285, som herefter også har fået navnet TRAPPIST-1. Astronomerne opdagede, at den svage og kolde stjernes lysstyrke dykkede en smule med regelmæssige mellemrum, og det viser, at der er flere objekter, som passerer imellem stjernen og Jorden. En nøjere analyse af dykkene i lyset viser, at det handler om tre planeter med størrelser nogenlunde som Jordens.

 

 TRAPPIST-1 er en ultrakold dværgstjerne - den er meget koldere og rødere i farven end Solen, og den er kun lidt større end planeten Jupiter. Stjerner af den slags er både meget almindelige i Mælkevejen og meget langlivede, men det er første gang, der er fundet planeter ved een af dem. Selvom stjernen er relativt tæt på os, er den alt for svag til at kunne ses med det blotte øje, eller bare med et almindeligt amatørteleskop. Den befinder sig i stjernebilledet Vandbæreren -Aquarius.

 

Emmanuël Jehin, som er medforfatter på den nye artikel er rigtig glad: "Det her er virkelig et paradigmeskift med hensyn til fundet af planeter og mulighederne for at finde liv i Universet. Indtil nu har der kun været teoretiske grunde til, at vi kunne forvente, at der fandtes sådan nogle 'røde verdener' omkring ultrakolde dværgstjerner, men nu har vi ikke blot een enlig planet sådan et sted, men hele 3!"

 

Michaël Gillon, som er hovedforfatter til artiklen, forklarer, hvad den nye opdagelse betyder: "Hvorfor er det, at vi prøver at finde jordlignende planeter omkring de mindste og koldeste stjerner i Solens nabolag? Det er ganske simpelt: Planeter om disse små stjerner er de eneste steder, hvor med den nuværende teknologi har en chance for at opdage, om der er liv. Derfor er det under alle omstændigheder her, vi ville starte, når vi vil søge efter liv andre steder i Universet."

 

Hvordan ser vi så, om der er liv? Det gør astronomerne ved at undersøge hvordan planetatmosfærerne påvirker det lys fra stjernen, som når frem til Jorden imens planeten passerer foran stjernen. For planeter på størrelse med Jorden i kredsløb om de fleste klarere stjerner drukner de små effekter i det kraftige stjernelys. Det er kun ved de svage røde ultrakolde dværgstjerner som TRAPPIST-1 at effekten er stor nok til at kunne måles.

De første observationer med det belgiske teleskop er blevet fulgt op med større teleskoper. Det drejer sig blandt andet om HAWK-I instrumentet på ESOs 8m Very Large Telescope i Chile, og med disse større instrumenter har det vist sig, at planeterne omkring TRAPPIST-1 er af størrelser nogenlunde som Jorden. To af planeterne har omløbstider på henholdsvis 1,5 dage og 2,4 dage, og den tredjes omløbstid (eller 'år') er noget mere usikker - imellem 4,5 og 73 dage.

 

"Når de har så korte omløbstider, må planeterne være imellem 20 og 100 gange tættere på deres stjerne end Jorden er fra Solen. Dermed ligner planetsystemet meget mere Jupiter og dens måneer end det ligner Solsystemet", forklarer Michaël Gillon.

 

Selvom de altså er meget tæt på deres moderstjerne, får de to inderste planeter kun henholdsvis fire og to gange mere stråling end Jorden gør fra Solen. Det skyldes, at stjernen er meget svagere end Solen. Den ringe afstand bevirker, at planeterne befinder sig tættere på end stjernens beboelige zone, men alligevel er der stadig mulighed for, at der kan være beboelige områder på planetoverfladerne. Banen for den tredje, ydre planet kendes endnu ikke særligt godt. Den modtager sandsynligvis mindre stråling end Jorden, men alligevel kan det være nok til , at den er indenfor den beboelige zone.

 

"Vi får snart muligheder for at studere sammensætningen af disse planeters atmosfærer, og vi vil først kigge efter spor af vand og dernæst efter biologisk aktivitet. Det bliver et kæmpespring fremad i vores søgen efter liv i Universet, og mulighederne kommer når James Webb Rumteleskopet opsendes i 2018 af NASA/ESA/CSA og når ESOs E-ELT og andre kæmpeteleskoper står færdige," slutter medforfatteren Julien de Wit fra Massachusetts Institute of Technology, USA.

 

Omkring 15% af stjernerne tæt ved Solen er ultrakolde dværgstjerner, så med denne artikel er der åbnet for nye muligheder i jagten på exoplaneter. Det er også klart, at jagten nu for alvor er gået ind på beboelige fætre til Jorden. Undersøgelserne med TRAPPIST er forløber for et endnu mere ambitiøst projekt med navnet SPECULOOS, som får til huse på ESOs Paranalobservatorium.

 

Forskningsresultaterne bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature 2. maj 2016.

Kilde: ESO