Exobiologi/SETI

Fund af Proylen Oxid i Sagitarius B2
Fund af Proylen Oxid i Sagitarius B2
Radioastronomer har fundet tydelige signaturer af Propylen-Oxid (CH3CHOCH2) i den interstellare stjernedannende gas- og støvsky Sagitarius B2,
Det er langtfra første gang man finder organiske molekyler i det interstellare rum, men det er et af de mest komplekse. Og så er det en ting til: Det er en af byggestenene til liv og så er det snoet på samme måde som RNA/DNA spiraler!

Alt bare lidt højerestående liv som vi kender¨det på Jorden, er opbygget af højresnoede molekyler. CH3CHOCH2 kan være både højre- og venstresnoet, så nu håber biologerne at fundet kan give os et svar på, hvad der fii vores liv til at blive højresnoet i stedet for venstresnoet!


"Meteoritter i solsystemet indeholder også snoede molekyler fra tiden før Jorden blev til, ligesom man har fundet dem i kometer. Sådanne små legemer kan have været udslagsgivende for den snoningsretnming vi ser idag. Ved at finde spiral-molekyler i det interstellare rum har vi endelig en chance for studere hvor og hvordan molekylerne blev til og fandt vej til meteoritter og kometer. Og til at forstå deres rolle i den enrettede snonings oprindelse." siger Caroll McGuire.
LÆS Life's First Handshake: Chiral Molecule Detected in Interstellar Space fra NRAO
Komet 67P/Churyumov-Gerasimenko indeholder aminosyrer
Komet 67P/Churyumov-Gerasimenko indeholder aminosyren Glycin
Analyser af målingerne fra ROSINA instrumentet på Rosetta sonden, viser at komet 67P/Churyumov-Gerasimenko indeholder flere af livets byggesten, inkl. den simple aminiosyre Glycin og fosfor, som er nøglekomponenter i DNA og cellemembraner. NASAs stardust mission returnerede også lignende prøver til Jorden, men da dens ladning muligvis blev kontamineret ved landingen,m kunne man ikke bruge dem.

Disse grundsten for livet, blev fundet i isen på kometen, som er med til at danne kometens hale. Og eftersom kometer regelmæssigt indhylder planeterne i deres gasser, kan de altså have bragt livet til Jorden. Især fordi kometer var så meget mere hyppige i Solsystemets ungdom, da livet opstod.


Kilde: Universitát Bern (Se engelske udgave her

Da Jorden blev dannet og livet blev til var Solen noget anderledes end idag og udsendte kun 70% afd ens nuværende lys. Og det har været et problem for at forklare hvordan livet blev til. Men udover at have fundet exoplaneter, har NASAs Kepler rumteleskop også givet et væld af lyskurver over stjerner af alle aldre. Og analyser af disse data, viser at unge stjerner oplever massive soludbrud: De voldsommme udbrud vi idag oplever med årtiers mellemrum, mener de har været daglige begivenheder dengang, og det har bla. skabt store mængder molekylær Nitrogen i atmosfæren og mange andre gode forudsætninger for liv.

Læs også 'Solar Storms May Have Been Key to Life on Earth'
Professor Philips Ludin fra UCSB
Professor Philips Ludin fra UCSB
SETI forskere bruger meget tid på at lytte efter fremmede tekniske civilisationer, men ingen sender - heller ikke på Jorden.
Flere forskere taler for at bruge laser teknologi som et "fyrtårn" for få kontakt, såvel som til kommunikation. Moderne fiberlasere operere i dag med 30kW og som udviklingen i photonics er, vil det i fremtiden være endnu mere. En sådan laser-energi, ville let kunne spores på tværs af galaksen, selv med et baghave teleskop; Lubin påstår at hans søgestrategi vil kunne afsøge 10^12 stjerner for signaler!

De foreslå derfor at man for det første udvider vores søgen efter intelligens til også at omfatte det visuelle spekrum og at vi derudover også selv sender signaler ud om

Se arxiv.org/abs/1604.02108 og We’ll Leave the Lights On For You fra University Center Santa Barbara
Mælkevejen
Vores plads i Mælkevejen
Er vi alene?. Det statistiske svar på dét spørgsnmål er besvaret i Drakes berømte ligning, udne at det har kunnet give et fornuftigt fingerpeg. Men de seneste år har vi lært rigtigt meget om hvor alindelige planeter er, og om hvordan de dannes. Derfor har astronomer sat de nyeste data ind i Drakes ligning. Blandt andet viser de nyeste data at godt hvber 5´te stjerne har planeter i den beboelige zone.

Men der er stadig faktorer vi kun kan gætte på, som fx. hvor lang tid civilisationer er om at udvikle teknologi og hvor længe de kan overleve. Sætter man vores egne erfaringer ind, kommer de frem til at der må have været titusinder af tekniske civilisationer før os, men at de alle må være uddøde nu. Og hvis nogle har stået tidens test, ligger de sandsynligvis meget langt fra os, så det vil være umuligt at kommunikere med dem.

Kilde: University of Rochester