Print
Parent Category: Astronomi
Category: Exobiologi/SETI

Nye fund i meget gammel havbund i Afrika, har til forskernes overraskelse vist tydelige spor efter ilt, længe før atmosfæren blev ilt-holdig.

For 2½ milliarder år siden indeholdt atmosfæren stort set ikke ilt, i modsætning til dag, hvor den består af 20% O2. Man mener godt nok at det første liv begyndte allerede 1 milliard år tidligere, med anearobe bakterie kolonier, skjult i klipper og i havene.

Men dette fund af oxiderede geologiske formationer og aerobe bakterier fra tiden før atmosfæren blev iltholdig, tyder på at bakterierne skabte lommer af iltholdige miljøer rundt omkring på havbunden og senere sikkert også i havene.

Det kan måske lyde som ordkløveri om livet udvikledes det ene eller andet sted, men betyder meget for vores forståelse af livets udvikling; Det er trods alt et kig på en 1 mia. år lang epoke i Jordens historie som kan være nyttig når vi kigger efter liv andre steder. Sådanne isolerede ilt/vandholdige miljøer er jo også blevet foreslået på Mars.

Kilde: Arizona State University