Der har været liv på Jorden i flere milliarder år. Men de første mia. år var det kun bakterier, indtil nogle af dem begyndte udnytte sollyset og blev til planter. Det iltede atmosfæren, så andre bakterier fik overskud til at danne fler-cellede organismer kaldet Ediacaran, som dominerede i mange millioner år. Ediacaran lignede rør, kugler eller blade, der bare flød rundt. De forsvandt pludseligt for 540mio år siden i den første kendte masseudryddelse. Og det mener forskere nu skyldes "økologisk stress" forårsaget af nye organismer der kunne ændre omgivelserne.
Al vores søgen liv de sidste mange år, har koncentreret sig om små rolige stjerner, som er rolige stabile "forældre" for liv som tager mange milliarder om at udvikle sig. Samtidigt viser ny forskning atliv udbreder sig i klumper, hvis bare de får tid og ro. Så hvor har man masser af langlivede anden-tredie generations-stjerner som lever tæt sammen, helst uden for mange forstyrrende supernovaer ?
Elliptiske galakser!
Analyser af Sloan Survey som omfatter over 150.000 galakser og netop har metal-indhold, SN'er og stjernedensitet med, understøtter også denne påstand, iflg. Pratika Dayal, kosmolog fra Durham University
Et nyt studie af livets evne til til at sprede sig, viser at hvis liv kan sprede sig mellem stjernerne (panspermia-teorien), vil det ske på en måde som er letgenkendelig. "Liv kunne sprede sig ud fra sin oprindelsesstjerne, som en epidemi; Man kan sige at Mælkevejen bliver inficeret med lommer af liv" siger CfA medforfatter Avi Loeb. Artiklen er optaget i Astrophysical Journal.
En Russisk Milliardær har givet 100 millioner USD, til det private initiativ 'Breakthrough Initiatives', som skal lede efter signaler fra fremmede civilisationer. Det skal dels ske ved en forøget indsats med eksisterende radioteleskoper, men også med en ny teknik, der leder efter laser-signaler. Ifølge pressemeddelelsen vil optiske teleskoper der leder efter exoplaneter, også kunne identificere ganske svage laser-stråler, der eventuelt måtte bruges til interstellar kommunikation.
Dette krater-bassin er en af de overraskelser man har fundet på komet 67P/Churyumov–Gerasimenko; Mystikken består i at dens bund tilsyneladende er frosset så langsomt at den har kunnet taget form efter underliggende is-strukturer. Organiske stoffer er ikke usædvanlige på kometer, men netop i denne kraterbund er koncentrationen særlig høj. Engelske forskere postulerer nu, at mikroorganismer kan overleve under overfladen, hvor de kan sprede sig når den tør i sollyset under sol-passager, og at det vil netop kunne forklare mystikken om kraterbunden.