Print
Parent Category: Astronomi
Category: Exobiologi/SETI

Enceladus jetsCassini sonden har flere gange passeret gennem Saturn-månen Enceladus's vandholdige jets. Man har ment at de må stamme fra vandholdige lommer tæt under overfladen, men der har været et problem; Hvor var saltene?

For selv om man havde fløjet gennem jettene kunne man ikke finde salte i selve jettene, men man kunne finde det på omkringliggende overflademateriale.

Men hvis jettene stammede fra flydende væske, vil det have opløst tungere grundstoffer, som dermed vil sprøjtes med ud i jettene og kunne registreres i form af salte i jettene. Men dem har Cassin-sonden ikke kunnet registrere

På billedet her ses en sådan tågedis over en af de sprækker i overfladen, som jettene kommer fra.

Derfor foreslå forskere fra bla. NASA at jettene må komme længere nede fra, hvor de stiger op gennem sprækker i isen i form af dampe. Det vil også forklare det voldsomme tryk der skal til for at kaste isen så langt ud i rummet, som den gør.

Altså et hav dybt under isen
Men det betyder at dampene må stamme fra en væsentlig varmere kilde og/eller højere tryk, end der skal til for bare at holde de observerede jets flydende. Det betyder også at de må stamme fra en større kilde til dampe, so er beliggende mere centralt og dermed i et mindre område.

Dermed er NASA forskerne ret sikre på at jettene ikke bare stammer fra isolerede væskelommer under isen, men fra et regulært isdækket hav.

Og da jettene indeholder vand-is og der iøvrigt er salt på Saturn-månen, mener de altså at der er et skjult saltvandshav, der holdes varmt af vulkansk aktivitet i- eller nær månens metal-kerne. Det ideelle sted for liv at gemme sig!

Kilde: Science@NASA