Print
Parent Category: Astronomi
Category: Exobiologi/SETI

Er der liv i rummet? Den anerkendte professor Jim Kasting fra Penn State University er ikke i tvivl og er fast besluttet på at finde det

Jim Kasting, er en anerkedt professor i geosciences hos Penn State's College of Earth and Mineral Sciences og er desuden ekspert i atmosfærisk udvikling. Han har lige udgivet bogen "How to Find a Habitable Planet," hvor han gennemgår metoder, historie og sandsynligheden for at der er liv i rummet.

Keppler rumteleskopet har det sidste år opdaget omkring 100 klippelignende planeter, men de er alle ret langt væk. En anden mission "Space Interferometry Mission" eller SIM Lite skulle have søgt efter nærliggende exoplaneter, men den er blevet sparet væk. Et andet specialiseret rumteleskop Terrestrial Planet Finder (TPF) ville have været endnu bedre, men den er endnu dyrere end SIM Lite, så den er aldrig blevet prioriteret.

Iflg. Jim er det et gennemgående problem for astronomien, at regeringer prioriterer Månen og Mars-missioner, og alt for mange astronomer nok er overbeviste om at der er beboelige planeter, men opfatter søgen efter liv eller "ET" som useriøst.

Ikke desto mindre er han sikker på at der ER liv derude og er fast besluttet på at finde det!

Kilde: Penn State University