En dyb infrarød undersøgelse af de tidligste baggrundsgalakser, viser at de er mindre end det man troede var den kritiske nedre grænse for at starte en massiv stjernedannelses-proces

Analyserne er lavet med Herschel rumteleskopets SPIRE (Spectral and Photometric Imaging Receiver) instrument ved bølgelængderne 250, 350 og 500 mikron. Det vil sige meget dybt infrarøde bølgelængder. Undersøgelsen er lavet i et område af himlen der kaldes "Lockmans hole", fordi det er helt fri for lokale brinttåger til at absorbere fjern baggrudsstråling.

Galakserne ligger så tæt i Herschel's billeder, at de  flyder sammen til en ren baggrundståge. Analyser af deres antal og størrelse viser at de i gennemsnit kun er 300 mia solmasser te tunge, selvom man mente at en galakse skulle være 5000 mia. solmasser tung, for at starte den 'starburst' stjernedannelseshastighed der skal til, for at kunne danne en stabil galakse-population.

Sammenlignet med teoretiske modeller for den mørke masses fordeling, som vist herunder, passer galaksernes fordeling

Her er den teoretiske fordeling af det mørke stof i universet, baseret på numeriske beregninger.

Den første blå frame viser den teoretiske fordeling, den anden røde frame er en simplificeret udgave, mens den gule frame viser knudepunkterne i den simplificerede version. Og Herschell observationer viser netop at galakserne fordeler sig på en måde som rent statistisk svarer nøjagtigt til denne sidste udgave.

Kilde: ESA