Udskriv
Overordnet kategori: Solsystemet
Kategori: Småplaneter

Med de nye data om Vesta fra Dawn-sonden, mener forskere der studerer småplaneten at den i virkeligheden er en lille jord-lig planet som er blevet gold. Den har bjerge og dale som Jorden, og har haft vulkaner og muligvis også en tynd atmosfære på et tidspunkt

Da Pluto mistede sin status som planet og blev degraderet til småplanet, blev Vesta også forfremmet fra asteroide til småplanet. Og den nye viden vi har fået fra Dawn sonde viser at det var en meget rigtig beslutning, for den ligner faktisk Mars og Jorden langt mere end den ligner en asteroide.

"Vi ser enorme bjerge, bakker, kløfter, bjergrygge og kratre af alle størrelser på Vesta. Den er ikek bare en simpel klippe-knold, men en verden med en rig geokemisk historie. Den har meget at fortælle" siger Chris Russell, Dawn principal investigator fra UCLA

"Vi mener at Solstemet fik et ekstra tilskud af radioaktiv aluminium  og jern fra en nærliggende supernova eksplosion da den blev dannet. Dette materiale henfalder og afgiver varme. Og da asteroiden samlede sig sammen til den store kugle den er idag, indespæfrrede den også varmen i sit centrum" siger Russel

Dermed fik den en smeltet kerne ligesom Jorden., hvor de lettere materialer steg op til overfladen og blev afgivet på overfladen som geysere og vulkanudbrud. Gasserne og væskerne har givet den en tynd men midlertidig atmosfære som har været med til at holde på varmen. Den har faktisk lignet Jorden eller Mars lidt i sine unge dage, men er blevet berøvet sin atmosfære af solvinden og størknet til den golde og stivfrosne verden den er idag

Kilde: NASA