Nye data fra Cassini sonden viser, at Saturn-månen Titan bliver strukket og skifter form en smule når den er tættest på Saturn. Det er kun muligt hvis Titan huser et globalt underjordisk hav afvand.
Når Saturn-månen Titan ikke er frosset ned til en is-måne skyldes det dels dens atmosfære og ikke mindst Saturns enorme tyngdekraft, der skaber tidevandskræfter inde i Titan som skaber gnidninger og dermed varme.
Det er en del af grunden til Titan ikke er rund, men mere elliptisk, hvor den lange ende altid vender mod Saturn.
Men de nye data viser at den strukket længere hver gang den er tættest på Saturn i sin lidt elliptiske bane! Det ville ikke være muligt for et fast is- eller klippe-legeme, men kræver et flydende lag. Hvis ikke ville der være voldsom geologisk aktivitet, og det er der ikke meget der tyder på.
Konklusionen understøttes af analyser af ændringer i dens tyngdefelt når den bevæger sig rundt om Saturn. Selv et fast legeme er lidt elastisk, så hvis det havde været et helt igennem fast legeme ville den kunne strække sig - eller skabe bølger i skorpen - på op til en meter.
Istedet har Cassini-dataene vist at der er 10m høje "bølger" i skorpen!
Det kræver ikke noget dybt hav for at muliggøre sådan en bevægelse, men kun et tyndt lag på måske 50m som vist i illustrationen her.
Vand eller Methan hav?
Titans overflade er domineret af Methan, så det oplahgte ville jo være at tro at det er et methan hav. Men methan er ikke en stabil forbindelse i længden, så overflade methanen skabes og vedligeholdes af methan-regn fra den øvre atmosfære hvor UV stråling omdanner OH og H2O forbindelser til methan som regner ned.
Dermed er det iflg. forskerne mest sandsynligt et vand-hav der er under overfladen.
Kilde: Cassinis hjemmeside