Da Saturn sidste år nåede sit equinox, hvor Solen belyste kanten af ringene, så alle ujævnheder strakte lange skygger, fik forskerne endelig materiale til at løse gåden om Saturns ringe.

For det forskerne aldrig helt har kunnet løse, var, hvordan ringene kan blive ved og ved at eksistere.

Man havde engang en idé om at alt var uendeligt - også Saturns ringe. Men man kunne ikke vide om det bare var en kortvarig overgang vi overværede. Men Voyager og Cassini-dataene viste tydeligt at ringene havde været i omløb længe, at dømme efter de ar de havde skabt på månerne.

Det rejste så spørgsmålet om hvorfor ringene så ikke klumper sammen til nye måner: Man havde længe vidst at Månerne var skyld i delingerne mellem ringene og var med til at holde dem ved lige, og de mange små ringe er et naturligt resultat af deres forskellige omløbstider i forskellige afstande fra Saturn. Men hvad afholder dem overordnet set fra at klumpe sammen?

Cassini sonden har flere gange tidligere set små klumper i Saturns ringe, men svaret kom først for alvor da Saturn passerede sit jævndøgn, så ringene vendte kanten mod Solen. For dermed strakte enhver uregelmæssighed i ringene, lange skygger fra Solnedgangen, på samme måde som skyggerne bliver lange ved aftentid på Jorden.

Dermed havde man i en kort periode en usædvanlig lejlighed til at studere ringene i 3D. Det havde man godt nok set før, men kun i korte glimt når Cassini passerede ring-planet

På dette billede ses kanten af Saturns B-ring, og det ses tydeligt hvordan der er et regelmæssigt mønster af forhøjninger der strækker sig helt op til 3,5km over og under ring-planet. Og mønsteret er både tydeligt og langt fra tilfældigt, men skyldes stående bølger i ring-materialet.

Billedet er tilgængeligt i fuld opløsning HER

"Disse oscillationer eksisterer af samme årsag som en guitar-streng har en naturlig tone" siger Joseph Spitale, som er hovedforfatter på artiklen fra 'Space Science Institute' som også leder arbejdet med at styre og hente data fra Cassinis kameraer. "Ringen har også en naturlig oscillations-frekvens, ogd et er den vi kan se på billederne"

Man fandt på den måde  i alt 3 forskellige stående bølger alene i B-ringen, som kan sammenlignes med armene i en galakse.

På dette sæt billeder ses det samme mønster på kanten over den mørke deling halvvejs oppe på billedet.

Kilde: Cassinis hjemmeside
SE FLERE BILLEDER på ciclops