Saturn

De mystiske striber på Saturnmånerne Rhea og Dione
Studier af billeder af Saturnmånerne Rgea og Dione, har afsløret serier af farve striber kaldet 'virgae', henover de to måners overflader. Striberne blev afsløret under et studie af kratrene som identificerede en række stråler fra meteornedslag. Men disse linjer er parallelle og har ikke nogen åbenlys forbindelse til kratre.
Striberne er sandsynligvis exogent nedfaldsmateriale fra enten Saturn’s ringe, kometer eller månerne Helene og Polydeuces. Det kan have betydning for beboeligheden af eventuelt exoplaneter, når sådant materiale kan falde ned på dem, skriver Planetary Science Institute
Saturn og dens ringe Da Cassini-sonden sidste efterår fløj 22 gange tæt rundt om Saturn,inden den blev sendt ned i gasplaneten som en flammende meteor i september 2017, fik man for første gang studeret samspillet mellem Saturn og dens berømte ringe tæt på.

Det kom der en lang række fund og studier ud af, som lige er levet publiceret i Science;br> - Komplekse organiske molekyler bestående af Methan, ammoniak, Nitrogen, CO og CO2 regner fra ringene ned i Saturns øvre atmosfær, gemt i små vanddråber.
- Materialet mellem Saturn og ringene er nedbrudt i meget små partikler.
- Fund af et hidtil ukendt spændingsfelt mellem ringene og planeten.
- Fund af et nyt magnetbælte tæt på Saturn
-Magnetfelt omkring Saturns ækvator er i modsætning til de andre planeter, perfekt alignet med dens rotations akse.
- Man fik fordoblet antallet af kendte radio-støj kilder og mekanismer fra Saturn
LÆS MERE på NASA/JPL
Støvstormen på Saturn-månen Titan
Astronomer der har studeret Cassini-billeder af Saturn-månen Titan, fandt nogle usædvanlige skyer i Titans sommer-periode i 2009-2010, som ellers er ret skyfri. Umiddelbar antog de at det måtte være de sædvanlige methan-skyer. Men de kunne ikke få modellerne til at forklare skyerne, fordi methan nedbrydes, når Solen står højest. Da de så sammenlignede med infrarøde billeder opdagede de at skyerne var meget klarere i det infrarøde, hvilket normalt er et tegn på varme - og dermed næppe skyer højere i atmosfæren som er kolde.
De kunne hurtigt udelukke at det skulle være detaljer på overfladen, fordi de forsvandt så hurtigt og havde en anden kemisk signatur. Til gengæld antydede deres modeller at det måtte være et atmosfærisk fænomen, men tæt på overfladen. Og sammen med informationen om varmen, betyder det med stor sikkerhed støvskyer, skriver NASA. Selvom støvskyer er almindelige på både Jorden og Mars, er det første gang man har set dem på Titan.
Cassinis sondens sidste kig på Titans søer ved nordpolen
3 dage før Cassini sonden brændte op på vej ned i Saturns skyer, passerede den tæt forbi Saturnmånen Titan's nordpol og tog 11 sept 2017 dette sidste radarbillede af dens søer,
Titan er kendt for at ligne Jorden med søer, bjerge, skyer og regn - men baseret på en helt anden kemi end vores. På billedet har man identificeret have, søer og skyer. De 3 "have" som består af flydende methan og ethan er hhv 1.200km (Kraken Mare), 500km (Ligeia) og 390km store (Punga). derudover er der også talrige mindre søer på højre side af billedet, samt enkelte skyer, som er typiske for Titans sommersæson, skriver NASA
Sammenligner af Saturns voksende nordlige sekskantede hvirvel (hexagon vortex)
Sammenligner af Saturns voksende nordlige sekskantede hvirvel (hexagon vortex)

For over 10år siden gjorde Cassini sonden et overraskende fund på Saturn: Dens sydlige pol var omkranset af en enorm seks-kantet hvirvel (hexagon vortex; Se denne animation fra NASA) i de lidt lavere skylag, som roterede sammen med planeten. Nu har analyser og sammenligninger af data fra Nordpolen vist en tilsvarende voksende struktur om den nordlige pol fra 2013-17.

Da Cassini først spottede den sydlige vortex, var det sommer/efterår på dens sydlige halvkugle, fundet af den voksende nordlige vortex i dens forårssæson, viser at det er et sommerfænomen.Men derudover ligger den nordlige unge struktur godt 100km over skytoppene,som viser at der er en sammenhæng tilde lavere luftlag og/eller det er en meget højere struktur end man forestillede sig, skriver forskerne ifølge ESA i Nature