Print
Parent Category: Solsystemet
Category: Månen

Hundredetusinder af interesserede observerede og fotograferede Månen d.21 januar 2019 under den totale Måneformørkelse. Men mange fik et ekstra scoop med hjem, da de 04.41 GMT fangede et kort glimt på den formørkede måne, som spanske astronomer konkluderer var et meteornedslag der skabte et nyt 15m stort krater på Månen!

Glimtet som lyste ved magnitude 4,2 og kun varede 0,28 sekunder, er det første man har observeret under en total Måneformørkelse med bla. Moon Impacts Detection and Analysis System (MIDAS), som et et netværk af 8 teleskoper i sydspanien, som dagligt holder nøje øje med Månen efter sådanne nedslag.

Baseret på MIDAS data, har spanske astronomer beregnet at det var et 45kg 30-60cm meteor der ramte Månen med 17 km/s, og skabte et 15m krater nær Lagrange H krateret ved den jordvendte Månes sydvestlige kant. Det skabte en lille sky af 5400'C varm månestøv som blev hvirlvet op af nedslaget, skriver de på Royal Astronomical Society