Nye analyser af Månesten fra Apollo-misionerne viser at deres ældste komponent - ferroan anorthosite - ikke er så gammel som tidligere antaget. Det specifikke mineral er også fundet i meteoritter på Jorden som er væsentligt yngre og som kan stamme fra Månens dannelse og dermed støtter teorien.

Vi har analyseret et klippestykke fra Månen, som blev hentet til Jorden i forbindelse med Apollo 16 missionen i 1972. Selvom klippeprøven har været opbevaret omhyggeligt på NASA Johnson Space Center, siden det blev hentet til Jorden, var det nødvendigt at rengøre klippeprøven for jord-blyforurening.

Det blev gjort ved hjælp af en ny, forbedret metode. Da vi havde fjernet blyforureningen, fandt vi ud af, at klippestykket var næsten 100 millioner år yngre end forventet, siger lektor James Connelly fra Center for Stjerne- og Planetdannelse.

Månens nye, yngre alder stemmer overnes med alderen på de ældste mineraler, der er fundet på Jorden. Dermed tyder det på, at de ældste dele af Jorden og Månen blev dannet på cirka samme tid.

Klippestykke fra månens skorpe
Den fremherskende teori om Månens oprindelser går på, at den blev skabt efter et sammenstød mellem et stort planetlignende objekt og Jorden. Sammenstødet fandt angiveligt sted meget tidligt under dannelsen af vores Solsystem. Energiudbruddet ved sammenstødet var så kraftig, at Månen blev dannet af et materiale, der i begyndelsen bestod af et ocean af smeltet stenmasse.

I takt med at Månen kølede ned, størknede stenmasserne til forskellige mineralske bestanddele, hvor det letteste flød opad og dannede Månens skorpe. I dag betragter man netop klippeskorpen, som den ældste del af månen, og det er analyser af et klippestykke fra månens skorpe, der nu har givet forskerne ny indsigt i Månens dannelse og alder.

4.360 millioner år gammel
Det stykke af Månens skorpe forskerne nu har undersøgt, er af typen 'ferroan anorthosite', eller blot 'FAN'. Forskere har længe interesseret sig for FAN-klippestykker, netop fordi de betragtes som værende de ældste. Hidtil har forskerne dog haft svært ved at datere klippestykkerne.

Det er lykkedes James Connelly og hans kollegaer, der tilsammen udgør et internationalt forskningsteam omfattende forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Lawrence Livermore National Laboratory, Carnegie Institute's Department of Terrestrial Magnetism og Université Blaise Pa

cal, at analysere FAN-klippestykket med en ny, forbedret teknik. Her har forskerne analyseret isotoper fra både grundstoffet bly og grundstoffet neodymium i forbindelse med aldersbestemmelsen.

James Connelly og hans kollegaer har på den baggrund dateret alderen på det gamle FAN-klippestykke fra NASA Johnson Space Center til at være 4.360 millioner år. En alder, der er betydeligt lavere end tidligere skøn. Andre forskere har således tidligere vurderet, at Månen kunne være næsten lige så gammel som Solsystemet, dvs. 4.567 millioner år.

LÆS hele pressemeddelelsen fra Carnegie Science Institute