Månen

Månens dannelse for 4,5 mia år siden Den accepterede teori om at Månen blev dannet efter at Jorden kolliderede med et andet større legeme, hvorefter Månen blev slynget ud af den glødende lavakugle, har i årtier givet forskerne hovedbrud: For hvis de engang var ét, burde de rent kemisk ligne hinanden fuldstændigt. Mange forskelle kan tilskrives at Månen er blottet for Solens ubønhørlige stråling. Men metalfordelingen burde være den samme ... men det er den ikke; Fx er Månens overflade helt blotte for ædelmetaller og det har hidtil været et problem at forklare!
Nu har Canadiske forskere i midlertidigt studeret analyser af Månens sammensætning og har fundet spor af større mængder svovl under overfladen. Svovlen i sig selæv er ikke interessant, men i vulkansk materiale vil den altid følges med jern-sulfider. Og analyser fra Jorden viser at ædelmetaller som Platin og Palladium netop gerne optræder sammen med jern-sulfiderne når de smeltes som Månen engang var det. Dermed kan der ligge et størrelag af disse metaller et stykke under Månens overflade skriver Canadiske Dalhousie University
Månekrater - Copernikus Apollo landerne bragte flere hundrede kg prøver med tilbage fra Jorden: Månesand, sten og prøver fra klipper, som den dag i dag stadig undersøges af forskere fra hele verden.
Men en undersøgelse af en bestemt lille sten på 1,7gr har vist at den er ganske usædvanlig, fordi den stammer fra Jorden skriver Particle , som er et officielt Australsk forsknings-formidlingssite.

Umiddelbart ligner den mere granit end en Månesten og ved analyser af dens kemiske sammensætning ligner den mere en gammel klippe fra Jorden end en Månesten.
Forskerne mener dermed at den er slynget ud af Jordens tyngdefelt ved et stort meteornedslag, for ca 4 mia. år siden. Man har på samme måde fundet en del meteoritter på Jorden som stammer fra Månen. Men dengang var Månen også betydeligt tættere på Jorden end idag.

Prøver fra Apollo-missionerne viste at Månen var knastør. Men nye analyser publiceret i Nature af data fra LADEE, Cassini, Deep Impact, Lunar Prospector og Chandrayaan-1 sonderne, har samlet de sporadiske observationer af is/vanddampe om Månen og vist at observationerne udgør en cyklus, som falder sammen med kendte meteorsværme.

Dermed hypotiserer forfatterne at de stammer fra meteornedslag som spreder måne-støv og vand over Månen. Der er så 4 observationer som falder udenfor kendte meteorsværme, som de mener kan skyldes hidtil ukendte meteorsværme.
Dermed mener de at der må være et uniformt hydreret lag nogle meter under Måneoverfladen som eskaveres af meteornedslagene, for at kunne forklare den mængde vand man har observeret. De har regnet ud at Månen på den måde mister 200 tons vand om året!.
Nyere forkastninger på Månen
Månens indre er koldt og størknet og dens overflade geologisk inaktiv.
Men et nyt studie af 16.000 billeder fra NASA's LRO på Månens have, viser at mindst et af Månen "have" - Mare Frigoris (Se bill.) - har været geologisk aktiv i nyere tid: Det er især forkastninger på nogle af Månens have, som man hidtil generelt har ment var mindst 1,6 mia år gamle. Men den nye undersøgelse daterer dem til "kun" at være ca. 1 mia år gamle. Men nogle af dem er ikke mere end 40 millioner år gamle, som rent geologisk jo er nyere tid skriver JPL/NASA

Hundredetusinder af interesserede observerede og fotograferede Månen d.21 januar 2019 under den totale Måneformørkelse. Men mange fik et ekstra scoop med hjem, da de 04.41 GMT fangede et kort glimt på den formørkede måne, som spanske astronomer konkluderer var et meteornedslag der skabte et nyt 15m stort krater på Månen!

Glimtet som lyste ved magnitude 4,2 og kun varede 0,28 sekunder, er det første man har observeret under en total Måneformørkelse med bla. Moon Impacts Detection and Analysis System (MIDAS), som et et netværk af 8 teleskoper i sydspanien, som dagligt holder nøje øje med Månen efter sådanne nedslag.

Baseret på MIDAS data, har spanske astronomer beregnet at det var et 45kg 30-60cm meteor der ramte Månen med 17 km/s, og skabte et 15m krater nær Lagrange H krateret ved den jordvendte Månes sydvestlige kant. Det skabte en lille sky af 5400'C varm månestøv som blev hvirlvet op af nedslaget, skriver de på Royal Astronomical Society