Stjernedannelser som Oriontågen, der er fødested for tusinder af nye stjerner, er ikke undtagelser men reglen; Stjerner fødes stort set altid i klynger, som bliver til stjernehobe, som med tiden spredes. I sådanne stjernehobe kredser stjernerne tæt om hinanden. Men når de yderste dele af solsystemer - som Oort kometskyen - strækker sig næsten et lysår ud fra stjernen, vil mange kometer blive revet løs og "stjålet" af andre stjerner, eller ende som "fritflyvende" interstellare planetisimaler, som asteroiden A/2017 U1 (Oumuamua) der passerede gennem solsystemet forrige år. Men når sådanne legemer rives løs og opfanges, får de ikke altid samme bane-karakteristika som de øvrige planeter og kometer i systemet. Så hvis der er en "planet 9", skal man måske kigge efter helt andre baner end man forventer!

Derfor har et hold astronomer lavet en meget stor n-legeme simulation af hvordan sådanne "stjålne" planetisimaler, kometer og asteroider kan ende.
Og det er et meget kompliceret regnestykke skriver forskerne på Oxford Academics, fordi en stjernehob som Hyaderme eller IC348 udvikler sig over millioner af år, mens kometerne kredser om stjernerne over hundreder af år. "Det er første gang vi har kunnet få en fornemmelse af hvordan miljøet i en stjernehob kan påvirke Kuiperbæltet og lignende strukturer i exoplanetsystemer" siger Tom Hands om deres regnestykke.