Kometerne lever det meste af deres liv langt fra Solen i den såkaldte Oort-sky. Men ifølge baneberegninger fra et amerikansk universitet har mange af dem baner der må være af extra-solar oprindelse. Solen må med andre ord have stjålet dem fra andre stjerner

Astronomerne fra Southwest Research Institute (SWRI) har regnet på antallet og fordelingen af kometer i Oort skyen i forhold til standard-modellen for stjernedannelser, og har fundet at mange af dem må være stjålet fra andre stjerner.

Kometerne i Oort-skyen er normalt 2-3km i diameter, så det er ikke let at redegøre for dem alle så langt ude. Men ifølge deres beregninger på baggrund af det observerede antal kometer der falder ind mod Solen, må der være ikke mindre end 400 millioner kometer i Oort-skyen!

"Modellen siger at kometer er rester fra dannelsen af vores eget solsystems planetdannelser, og at planeterne sendte dem ud i et længere kredsløb, hvor de danner Oort-skyen. Men vi mener at dette scenarie skete i alle de solsystemer der blev dannet, og inden stjernehoben blev spredt fra hinanden. Men standard planetdannelsesmodellen kan ikke redegøre for noget i nærheden af det antal kometer vi kender i Oort skyen. Så Solens søskende-stjerner må have bidraget med en del kometer til skyen" siger Hal Levison fra SWRI

Ifølge standard-modellen for planetdannelser, burde der kun have været omkring 6millioner kometer...

Desuden hæfter de sig også ved de mange skæve baner kometerne har, som antyder at der må have været flere processer der har placeret dem i deres baner; Fx. standardmodellens forudsigelser OG at Solen har hugget dem fra sine søskende stjerner.

Solen kan ikke normalt hugge kometer fra andre stjerner, fordi der er for langt mellem dem. Men Solen blev født i en hob som de fleste andre stjerner og dengang var de nærmeste naboer meget tættere på. Så da Solen "brød ud" af hoben i sin tid, kan den have hugget en stor del af de kometer der i dag kredser om os i Oort skyen.

Dermed skal vi til at omskrive historien om kometer som "rester fra Solsystemets dannelse" og se dem i en større sammenhæng end vores egen.

Kilde: Science@NASA