Kometer


Da komet C2016 BA14 susede forbi Jorden 21 marts, lavede amatørastronomen Greg Hogan denne 20 minutters timelaps video af den. Komet C2016 BA14, som menes at være et fragment af komet 252P/LINEAR som passerede Jorden dagen efter. De passered begge Jorden i en afstand af flere millioner km, men er ikke desto mindre de tætteste kometpassager siden komet D/1770 L1 passerede Jorden i 1770.

Radarobservationer af kometen viste også dens form og størrelse meget præcist
Komet Pan-STARRS (P/2016 BA14)
Komet Pan-STARRS (P/2016 BA14)
Forleden passerede Komet Pan-STARRS (P/2016 BA14) Jorden i en en afstand af kun 3,6 millioner km - en af de tætteste komet-passager i århundreder.
Men analyser af kometen viste at den er væsentligt større, end man troede, fordi den reflekterede meget mindre lys end kometer normalt gør, med en albedo på kun 3%. Dvs. at den kun reflekterede 3% af lyset fra Solen. Til sammenligning reflekterer asfalt 4%!.
Forskerne bag observationerne har endnu ikke noget bud på grunden til at den er så mørk

Kilde: 'Planetary Science Institute'
Komet
komet
Søndag 21 marts passerer 2 kometer "tæt" forbi Jorden, i en sikker afstand af flere millioner km, Men selvom de passerer på hver sin side af jorden, har de 2 kometer - komet 252P/LINEAR og den nyopdagede P/2016 BA14 - så bemærkelsesværdigt ens baner, at forskere mener de kan være tvillinger; Hvis de fx oprindeligt har været én komet, der er gået i to dele.

Se A 'tailø of two comets' hos NASA/JPL
Halleys komet fotograferet af ESA sonden Giotto
Halleys komet fotograferet af ESA sonden Giotto
21 marts passerer komet 252P/LINEAR 12 Jorden i en afstand af "kun" 5 mio km. Samtidigt er komet P/2016 BA14 (Pan-STARRS) også på vej ind forbi Jorden; Den passerer Jorden d. 22 marts i en afstand af 3½mio km, som er den tætteste komet-passage i de 246år man har kunnet føre regnskab med dem!
3½ mio km er 9x afstanden til Månen, så det er selvfølgelig stadig sikker afstand. den står

Se: Cometarysciencenews og The Telegraph
Komet Churyumov-Gerasimenko
Kometer beskrives oftest som "snavsede snebolde" som består mest af is og støv. Men efter flere rumsonders møder med kometer har man fundet at deres massefylde er meget lavere end vandis's, selvom sten vejer 4x så meget, så man skulle tro de var tungere end is.Derfor har man antaget at der må være store hulrum i deres indre; Måske fra fordampet is fra tidligere passager.

Men med de data man har fået fra Rosetta sonden fra Komet 67P/Churyumov-Gerasimenko, kan man nu udelukke at både komet 67P og flere andre har større hulrum. Det betyder at kometer må være meget porøse - måske til en grad så de bedst kan beskrives som en stor bunke sand og sne.

Kilde: ' Inside a comet' fra ESA