Kometer

Støvringen om stjernen Formalhaut Når nye stjerner dannes, hvirvles støv og gasser ud i en skive omkring dem og især de tungere grundstoffer centrifugeres ud i ringe, hvor man har ment at de samles i klumper, som støvsuger de sidste rester op i sin bane.

Men siden man en planet-stor masse om den unge planetdannende stjerne Formalhaut, har den udfordret teorien; Først troede man, at man havde fundet en exoplanet om den, men i 2012 opdagede man det var en tæt støvring man mente gemte en ny planet.

Nye undersøgelser af den og andre lignende stjerner viser at disse ringe ikke indeholder enkelte store planetisimaler, men istedet mange mindre isklumper - teknisk set kometer - som vælter sammen og danner nye større legemer og ifølge simuleringer sandsynligvis ender i at samle planeter. "Istedet for at finde en planet bygget i én stor "byggeplads, har forskerne fundet en planet som dannnes af mange små byggepladser, som vil ende med en færdig planet"

Se From comets come planets... fra John Hopkins University
Foto af komet 41P/Tuttle-Giacobini-Kresak Da komet 41P/Tuttle-Giacobini-Kresak tidligere på året, lavede sin tætteste passage forbi Jorden siden sin opdagelse i 1858 blev den studeret grundigt af bla. astronomer fra Lovell Observatoriet. For i løbet af 6 mdr. mens den var tættest på Jorden, halveredes den rotations hastighed om sin egen akse (dens døgn)!

Man har før set ændringer i kometers rotation, når de store mængder gasser der fordamper fra dem, ikke er symetrisk fordelt; Derved ændres kometens drejningsmoment og rotationen ændres. Men man har aldrig før set en så dramatisk ændring, hvilket må betyde at komet 41P/Tuttle-Giacobini-Kresak er usædvanlig let og aflang.

Med dens nuværende deceleration kan den dermed holde helt op med at rotere, eller begynde ar rotere den anden vej.

Kilde: Spinning Comet Observed to Rapidly Slow Down During Close Approach to Earth
Asteroide 2012 TC4 passerer tæt forbi Jorden torsdag
Torsdag passerer den 10.30m store asteroide 2012 TC4 Jorden. Man er ikke helt sikker på den præcise afstand, men estimerer at det ca 1/5 af afstanden til Månen, eller ca 80.000km. Baneberegningerne viser at den vil passere os i en afstand af mindst 6.800km og måske helt ud til 270.000km. Dermed siger NASA at man er sikker på at den passerer sikkert forbi Jorden.
Det allersidste billede fra Rosetta sondenEfter en 12 år lang rejse for at møde komet 67P/Churyumov–Gerasimenko, endte ESA 30 seotember sonden, ved at sætte den ned på kometens overflade. Under nedstigningen sendte den en mængde data tilbage til Jorden inklusive et sidste billede.

Men gemt mellem de øvrige data, fandt man faktisk endnu et nærbillede af kometoverfladen, taget kort før den ramte overfladen."Senere fandt vi nogle få telemetri-pakker på serveren, og tænkte: "Vow det kan være endnu et billede" siger Holger Siercks fra teamet

Unexpected Surprise: A final Image from Rosetta
Et globalt netværk af små 140mm teleskoper som indgår i "All Sky Automated Survey for Supernovae" (ASAS-SN) afsøger dagligt hundreder af galakser, for at finde supernovaer. 19 juli registrerede de en lysændring i en galakse, som viste sig at være en hidtil ukendt komet der passerede ind foran galaksen. Men kometer bevæger sig hurtigt, så man kunne groft estimere dens bane, fra dens bevægelser på billederne. Derfor skyndte amatørastronomen Joseph Brimacombe sig at lave widefield optagelser og genfinde kometen, så man sikrede sig dens bane-efemerider.
Kilde: Carneige Science Institute