Kometer

Foto af komet 41P/Tuttle-Giacobini-Kresak Da komet 41P/Tuttle-Giacobini-Kresak tidligere på året, lavede sin tætteste passage forbi Jorden siden sin opdagelse i 1858 blev den studeret grundigt af bla. astronomer fra Lovell Observatoriet. For i løbet af 6 mdr. mens den var tættest på Jorden, halveredes den rotations hastighed om sin egen akse (dens døgn)!

Man har før set ændringer i kometers rotation, når de store mængder gasser der fordamper fra dem, ikke er symetrisk fordelt; Derved ændres kometens drejningsmoment og rotationen ændres. Men man har aldrig før set en så dramatisk ændring, hvilket må betyde at komet 41P/Tuttle-Giacobini-Kresak er usædvanlig let og aflang.

Med dens nuværende deceleration kan den dermed holde helt op med at rotere, eller begynde ar rotere den anden vej.

Kilde: Spinning Comet Observed to Rapidly Slow Down During Close Approach to Earth
Asteroide 2012 TC4 passerer tæt forbi Jorden torsdag
Torsdag passerer den 10.30m store asteroide 2012 TC4 Jorden. Man er ikke helt sikker på den præcise afstand, men estimerer at det ca 1/5 af afstanden til Månen, eller ca 80.000km. Baneberegningerne viser at den vil passere os i en afstand af mindst 6.800km og måske helt ud til 270.000km. Dermed siger NASA at man er sikker på at den passerer sikkert forbi Jorden.
Det allersidste billede fra Rosetta sondenEfter en 12 år lang rejse for at møde komet 67P/Churyumov–Gerasimenko, endte ESA 30 seotember sonden, ved at sætte den ned på kometens overflade. Under nedstigningen sendte den en mængde data tilbage til Jorden inklusive et sidste billede.

Men gemt mellem de øvrige data, fandt man faktisk endnu et nærbillede af kometoverfladen, taget kort før den ramte overfladen."Senere fandt vi nogle få telemetri-pakker på serveren, og tænkte: "Vow det kan være endnu et billede" siger Holger Siercks fra teamet

Unexpected Surprise: A final Image from Rosetta
Et globalt netværk af små 140mm teleskoper som indgår i "All Sky Automated Survey for Supernovae" (ASAS-SN) afsøger dagligt hundreder af galakser, for at finde supernovaer. 19 juli registrerede de en lysændring i en galakse, som viste sig at være en hidtil ukendt komet der passerede ind foran galaksen. Men kometer bevæger sig hurtigt, så man kunne groft estimere dens bane, fra dens bevægelser på billederne. Derfor skyndte amatørastronomen Joseph Brimacombe sig at lave widefield optagelser og genfinde kometen, så man sikrede sig dens bane-efemerider.
Kilde: Carneige Science Institute
Komet 67P/Churyumov-Gerasimenko og dens halo Oxygen molekyler (fri ilt; O2) som vi kender den fra vores atmosfære er ikke så almindeligt i rummet, fordi Oxygen hellere vil gå i forbindelse med brint og danne vand, eller Kulstof og danne CO2. Derfor blev astronomerne noget overraskede da ESA i nov 2015 fandt O2 om komet 67P/Churyumov-Gerasimenko.
Man mente på det tidspunkt at det måtte være "Oprindeligt" ilt som var frosset ned, og nu tøede op. Men selvom det var et spændende perspektiv, troede kemikerne aldrig helt på det, fordi ilten selv i frosset tilstand burde være gået i forbindelse med nogle af de andre stoffer i kometen i løbet af de milliarder år.

Men nu har en kemiker afklaret hvor iltmolekylerne sandsynligvis kommer fra. For når kometens is tør op, ioniseres det af den hårde UV stråling fra Solen, som også presser det tilbage mod kometen, hvor det stærkt polære ilt stjæler ilt fra vanddampene og danner ilt-molekylerne + brint.
Hjælpen kom fra en lidt uventet kant, da det ifølge bladet Engineering var en kemiker som normalt laver computerchips med den samme teknik der regnede den ud