Kometer

Komet
komet
Søndag 21 marts passerer 2 kometer "tæt" forbi Jorden, i en sikker afstand af flere millioner km, Men selvom de passerer på hver sin side af jorden, har de 2 kometer - komet 252P/LINEAR og den nyopdagede P/2016 BA14 - så bemærkelsesværdigt ens baner, at forskere mener de kan være tvillinger; Hvis de fx oprindeligt har været én komet, der er gået i to dele.

Se A 'tailø of two comets' hos NASA/JPL
Halleys komet fotograferet af ESA sonden Giotto
Halleys komet fotograferet af ESA sonden Giotto
21 marts passerer komet 252P/LINEAR 12 Jorden i en afstand af "kun" 5 mio km. Samtidigt er komet P/2016 BA14 (Pan-STARRS) også på vej ind forbi Jorden; Den passerer Jorden d. 22 marts i en afstand af 3½mio km, som er den tætteste komet-passage i de 246år man har kunnet føre regnskab med dem!
3½ mio km er 9x afstanden til Månen, så det er selvfølgelig stadig sikker afstand. den står

Se: Cometarysciencenews og The Telegraph
Komet Churyumov-Gerasimenko
Kometer beskrives oftest som "snavsede snebolde" som består mest af is og støv. Men efter flere rumsonders møder med kometer har man fundet at deres massefylde er meget lavere end vandis's, selvom sten vejer 4x så meget, så man skulle tro de var tungere end is.Derfor har man antaget at der må være store hulrum i deres indre; Måske fra fordampet is fra tidligere passager.

Men med de data man har fået fra Rosetta sonden fra Komet 67P/Churyumov-Gerasimenko, kan man nu udelukke at både komet 67P og flere andre har større hulrum. Det betyder at kometer må være meget porøse - måske til en grad så de bedst kan beskrives som en stor bunke sand og sne.

Kilde: ' Inside a comet' fra ESA
De seneste årtier har man fundet flere hundrede meget store kometer i det ydre solsystem,som er blevet døbt 'Centaurer'. I starten mente man at de var småplaneter eller Kuiper-bælte asteroider, men analyser af dem har vist at de er kometer.
Dermed er der også risiko for at nogle af dem kan komme ind i det indre solsystem, og beregninger viser at det vil ske med ca. 40.000års mellemrum. Skulle Jorden blive ramt af en sådan centaur, vil det være katastrofalt, men risikoen for det er meget lille.

Til gengæld viser nye analyser at så stor en komet vil få en gigantisk hale og følges af mange mindre stykker, som i sig selv kan være katastrofale for Jorden.Undersøgelsen bakkes også op af geologer, som bekræfter at man kan se fremmedmateriale i jord- og islag med mellemrum der matcher resultatet.

LÆS 'Centaurs as a hazard to civilization' fra Royal Astronomical Society
Komet 67P/Churyumov–Gerasimenko ESAs Rosetta sonde følger stadig med komet 67P/Churyumov–Gerasimenko og tager næsten dagligt det ene flottere billede efter det andet af kometen. Men det tager noget tid før der kommer opdagelser ud af dem.

derfor har tyske mpg gjort det muligt at følge med i billedstrømmen i mellemtiden, på et særligt website, hvor man enten kan få billederne løbende på mails, newsfeed eller bare kigge ind

SE ESA og mpg.de