Kometer

Den anseelige klippeklump som kredsede om komet 67P/Churyumov-Gerasimenko
Efter ESA Rosetta sondens passage og landing på komet 67P/Churyumov-Gerasimenko i 2015 er Rosetta fortsat ud i solsystemet sammen med kometen, men ddens billeder analyseres stadig.
Så da den Spanske astrofotograf Jacint Roger legede med nogle af ESAs tilgængelige billeder, lagde han mærke til en lille lysplet som tilsyneladende kredsede om kometen i september 2015. Han samlede dermed billederne til en animation som han lagde på sin Twitter kanal

Rosetta var på det tidspunkt 400km fra den 4km store kometkerne.
Analyser af billederne viser at den bevægede sig i en bane om kometen. Analyser af dens bane viser at det var et stykke der har løsrevet sig fra komet 67P; De første 12 timer bevægede den sig derefter i en bane om kometkernen, før den forsvandt om på den modsatte side af 67P, hvor den forsvandt da bevægede sig gennem komethalen. Man kunne så genfinde den da den kom ud på den anden side og dermed bekræfte dens bane skriver ESA

Stjernedannelser som Oriontågen, der er fødested for tusinder af nye stjerner, er ikke undtagelser men reglen; Stjerner fødes stort set altid i klynger, som bliver til stjernehobe, som med tiden spredes. I sådanne stjernehobe kredser stjernerne tæt om hinanden. Men når de yderste dele af solsystemer - som Oort kometskyen - strækker sig næsten et lysår ud fra stjernen, vil mange kometer blive revet løs og "stjålet" af andre stjerner, eller ende som "fritflyvende" interstellare planetisimaler, som asteroiden A/2017 U1 (Oumuamua) der passerede gennem solsystemet forrige år. Men når sådanne legemer rives løs og opfanges, får de ikke altid samme bane-karakteristika som de øvrige planeter og kometer i systemet. Så hvis der er en "planet 9", skal man måske kigge efter helt andre baner end man forventer!

Derfor har et hold astronomer lavet en meget stor n-legeme simulation af hvordan sådanne "stjålne" planetisimaler, kometer og asteroider kan ende.
Og det er et meget kompliceret regnestykke skriver forskerne på Oxford Academics, fordi en stjernehob som Hyaderme eller IC348 udvikler sig over millioner af år, mens kometerne kredser om stjernerne over hundreder af år. "Det er første gang vi har kunnet få en fornemmelse af hvordan miljøet i en stjernehob kan påvirke Kuiperbæltet og lignende strukturer i exoplanetsystemer" siger Tom Hands om deres regnestykke.

Meteorsværmen Tauriderne, som rammer Jorden hvert år omkring september-november. Tauriderne som er støv efter komet Encke rammer Jorden med 29km/s og som de fleste andre meteorsværme brænder brænder partiklerne op i atmosfæren som stjerneskud. Men siden et studie viste at Tunguska-meteoren i 1908 stammede fra Tauriderne, har der været teorier om at sværmen kan indeholde klumper af større fragmenter i 100m klassen, som den der ramte Tunguska.
Netop i år rammer sværmen Jorden direkte på, så den vil blive særligt aktiv. Derfor opfordrer astronomer fra Westerns University til observationer for at lede efter sådanne NEO-asteroider, som de mener kan være en meget reel trussel.
Den interstellare komet eller asteroide Oumuamua, som passerede igennem solsystemet i 2017
Den interstellare komet eller asteroide Oumuamua, som passerede igennem solsystemet i 2017
Siden Solsystemet i 2017 fik besøg af den interstellare asteroide Oumuamua, som senere viste sig at være en komet, har man søgt efter dens oprindelse. Kometer er rester efter planet-dannelser. Så ved at følge dens bane tilbage i tiden har man fundet 4 mulige unge stjerner den kan være kommet fra skriver ESA
Panorama fra Rosetta af komet 67P/Churyumov-Gerasimenko
Selvom Rosetta sonden endte for snart 2 år siden, offentliggører ESA stadig nye billeder fra afslutningen af dens mission, som endte på kometen. På dette billede som er taget lavt over komet 67P/Churyumov-Gerasimenko, lige inden Rosetta crashede ned på den, kan man se et fantastisk panorama af overfladen, næsten som hvis man stod på kometen. Fra ESAs Photojournal