Kometer

Komet 2I/Borisov fotograferet af Hubble oktober 2019
Hubble rumteleskopet tog 12 okt det hidtil skarpeste billede af den insterstellare komet 2I/Borisov skriver Hubblesite.
Billedet er måske ikke så imponerende som man kunne have håbet, men den kun 1km store kometkerne der suser gennem solsystemet med 50 km/s, er også 442 mio km fra Jorden. Og med den store hastighed kan Hubble ikke lave længere eksponeringer eller stacke billeder som man kan med galakser og stjernetåger.
Komet Halley fotigraferet af ESAs Giotto sonde
Vi kender kometer som isklumper, der tilbringer det meste af deres tid i solsystemets yderste Oort-sky og indimellen suser ind omkring Solen, hvoved noget af dem fordamper og danner de flotte haler.

Men det gælder faktisk kun et fåtal af de kendte kometer - dem som kendes som Centaur-klasse kometer. En anden lige så dominerende komet klasse er "Jupiter-Familie" klassen, som ikke kommer længere ud end til omkring Jupiters bane. Problemet med Jupiterklassen, er at - eftersom kometer med tiden fordamper - der må komme nye kometer til et sted fra, for at holde bestanden ved lige.

Studier af den lidt specielle komet 29P/Schwassmann-Wachmann 1 (SW1) fra Jupiterklassen, har vist at den stammer fra det ydre solsystem og altså oprindeligt var en Centaur. Men en ny undersøgelse og sammenligning med andre Centaurer og Jupiter-klasse kometers baner, viser at 20% af alle Centauer kometer har været del af jupiterklassen, og at 67%af alle Jupiterklasse-kometerne stammer fra Oort skyen og altså har været Centauerer.

Dermed er komet 29P/Schwassmann-Wachmann 1 dels ikke længere så speciel en komet, og dels betegner forskerne Jupiterklasse-banerne, som en "Gateway" for de ydre kometer ind til det indre solsystem, som helt kan ændre vores opfattelse af kometers evolution skriver University of Central Florida.
Klippeskred og rullende klipper på komet 67P/Churyumov-Gerasimenko 2014-2016
Siden ESA's Rosetta sonde som fulgte komet 67P/Churyumov-Gerasimenko blev tavs, har astronomer studeret og analyseret dens data og 76.000 højopløsningsbilleder af kometens overflade.

Aswan klippeskredet fotograferet før og efter perihel passagenMan har især været interesseret i den dynamik der foregår, når kometen er tættest på Solen og dens overflade eller isen lige under den smelter og skaber den spektakulære komethale.

Især har ét klippeskred vakt interesse,hvor et 70m lang del af en klippekaldet Aswan klippen brød sammen. Ved det enorme skred, væltede et 2000m^2 stort areal ned og klippestykker på størrelse huse faldt de 50m ned og hoppede hundreder meter hen ad overfladen som vist på billedet øverst.

Klippekanten og de klippestykker på 1- 50m i diameter der ligger fordelt på arealet under den, viser ifølge forskerne hvordan der har været tidligere skred af varierende størrelser skriver ESA
Den interstellare komet C2019 Q4 og dens spektrum (th) Da komet C/2019 Q4 blev opdaget 30 august 2019 blev afstanden målt til 3 AU (450mio km fra Solen, stod det straks klart at den følger en hyperbolsk bane og dermed kommer fra det interstellare rum: For med en hastighed der er 500x højere end Solens undslippelseshastighed, er det umuligt at den skulle stamme fra vores eget solsystem!

Fundet blev offentliggjort 11 sept.af Minor Planet Center, som oplyser at den nærmer sig Solen hurtigt. Den vil være tættest på Solen i begyndelsen af december hvor den er 2 AU fra Solen, hvorefter den vil fortsætte ud af Solsystemet igen og aldrig komme tilbage. Komet C2019Q4 er kun det andet objekt man har observeret fra det interstellare rum, efter den interstellare asteroide 1I/2017 U1 Oumuamua blev opdaget for 2 år siden.

Astronomer fra ESOs observatorium på de Kanariske øer Instituto de Astrofísica de Canarias (IAC), har studeret dens spektrum og fundet at den ligner vores egne kometer meget; "Billeder af C2019 Q4 viser et kometagtigt objekt med en veldefineret koma og hale. Objektets spektrum ligner solsystemets egne kometer, hvilket indikerer at dens sammensætning må ligne vores" siger Miquel Serra Ricart fra IAC.
Asteroide eller kometbælte i en protoplanetarisk støvskive
Den unge danske astronom Christian Eistrup har studeret den kemiske sammensætning af protoplanetariske og planetariske støvskiver (Se From Midplane to Planets The Chemical Fingerprint of a Disk), ved Leiden University i Holland.

Ved hvad han beskriver som "et tilfælde" gav han sig til at sammenligne sine beregninger og modeller af den kemiske sammensætning i den planetariske støvskive med 14 velstuderede kometers sammensætning; " Vi lavede en statistisk analyse, for at se om der var et specielt tid eller sted i det unge solsystem, hvor de kemiske modeller matchede komet-dataene". Det viste der sig at være og i et overraskende omfang, da det viste sig at alle 14 kometers sammensætning viste samme tendens "Der var en enkel model der matchede alle kometerne bedst, hvilket indikerede at de har samme oprindelse"

Modellen viste at de alle stammer fra et område relativt tæt omkring den unge sol, men langt nok ude til at CO molekyler er frosset ned ved 21-28'K. Kometernes kemiske fingeraftryk indikerer nemlig, at de må være samlet og dannet, mens deres CO-komponenter har været frosset, hvilket efterlader specifikke kemiske aftryk som kan genkendes i dataene, såvel som i modellen. Sådanne kemiske processer i is foregår langsomt og kan have taget op til 1 mio år, hvilket forklarer kometernes forskelligheder, når de kan være blevet afbrudt i løbet af denne periode. Kometerne kan derefter senere være blevet forstyrret og spredt af planeterne og især Jupiter, for at forklare hvordan de er endt i så forskellige baner om Solen, skriver Leiden University