Den nuværende teori om kontinentalbevægelser er ikke en god model for forståelsen af processer i jordens allertidligste historie. Pladetektonik kan belyse perioden 3 milliarder år tilbage, men det er ikke tilstrækkeligt til at forklare jordens og skorpens dynamik fra jordens dannelse for hele 4,6 milliarder år siden.

Dét konkluderer Tomas Næraa fra Nordisk Center for Jordens Udvikling ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet i ny ph.d.-afhandling, der netop er blevet publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift Nature.

"Via aldersbestemmelser kan man se, at jordens ældste kontinenter er dannet i geodynamiske miljøer, der afviger markant fra nutidens pladetektoniske miljøer. Derfor er pladetektonik, som vi kender den i dag, ikke en god model for forståelsen af processer under jordens tidligste historie fra før 3 milliarder år siden. Der var en anden skorpekappedynamik og jordskorpedannelse, som er foregået under andre processer" fortæller Tomas Næraa, der har været ph.d.-studerende på Statens Naturhistoriske Museum og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS

Pladetektonik er teorierne om kontinentalbevægelser og havbundens spredning. En lang række fænomener fra vulkanisme, jordskælv og undersøiske jordskælv (med f. eks tsunamier til følge) og til variationer i klima og dyrearternes udvikling på Jorden kan forklares i lyset af pladetektonik-modellen, der blev anerkendt verden over i 60’erne.

Den gamle teori kan afdække cirka 3 milliarder år tilbage i tiden. Men jorden er jo endnu ældre. Op mod 4,567 milliarder år gammel regner man med. Og vi kan nu påvise, at der er sket et afgørende skift i jordens dynamik. Således har jordkloden, under den første tredjedel af sin historie, udviklet sig under andre betingelser, end hvad der kan forklares ud fra den pladetektoniske model, fortæller Tomas Næraa, der i dag er ansat som projektforsker på GEUS.

Centralt forskningsemne i 30 år
40-årige Tomas Næraa har siden 2006 lavet studier af bjergarter fra det op til 3,85 milliarder år gamle grundfjeld fra Nuuk-regionen i Vestgrønland. Ved hjælp af isotoper af grundstoffet Hafnium har han belyst et forskningsemne, der har forundret geologer ud over hele verden i de seneste 30 år. Næraas underviser, professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum, kalder Næraas afhandling skelsættende:

Vi kommer til at forstå rammerne for Jordens og kontinenternes opståen på en helt ny måde. Klima- og næringsstofkredsløbet, som nærer alle organismer på Jorden, er styret af pladetektonikken. Men hvis jordskorpens dannelse blev kontrolleret og iværksat af helt andre faktorer, må vi finde ud af, hvad der styrede jordens klima og kontrollerede de miljøer som livet opstod og udvikledes i for mere end 4 milliarder år siden. Denne grundlæggende forståelse kan være af stor betydning for forståelsen af fremtidens klimaforandringer, mener Minik Rosing og tilføjer: "Der venter et enormt arbejde forude, og Næraas afhandling er et epokegørende skridt på vejen."

Tomas Næraas afhandling “Hafnium isotope evidence for a transition in the dynamics of continental growth 3.2 Gyr ago” præsenteres 31. maj 2012 i det anerkendte tidsskrift Nature.

Kilde: KU