En undersøgelse af magnetitter i gamle klipper viser, at Jordens magnetfelt var væsentligt svagere i forhistorisk tid, og at Jordens overflade og atmosfære derfor ble udsat for langt mere hård stråling fra Solen end den er idag.

Det har bla. stor betydning for vores forståelse for livets oprindelse

Et engelsk/japansk forskerhold har undersøgt de ældste kendte klipper på Jorden, som er en speciel klippeformation i Afrika der anslåes til at være 3,5 milliarder år gammel. Ved at studere fordelingen og orienteringen af små magnetiske krystaller i klipperne, har de kunnet konkludere at Jordens magnefelt var langt svagere dengang end i dag.

De vurderer at Jordens magnetos-pause dengang kun har været halvt så høj som den er idag.

Da Solen dengang desuden var mere aktiv, så indstrålingen til Jorden på en gennemsnitsdag dengang, har været på niveau med hvad idag oplever på en dag med massive udbrud, betyder det at Jorden har været udsat for langt mere intens stråling fra rummet end idag.

Og da tiden for 3,5milliarder år siden falder sammen med livet begyndelse på Jorden, betyder det at de organiske materialer på Jorden har være udsat for større energiniveauer end hidtil antaget, der har kunnet bidrage til dannelsen af mere komplekse molekylersom har skabt livet.

Det betyder også at man måske kan forvente eller håbe på at finde liv under langt mere ekstreme forhold end man hidtil har troet - som fx. under de ekstreme forhold i Oriontågen som beskrevet i går

LÆS PRESSEMEDDELELSEN fra University of Rochester