Gletsjerne i Sydøstgrønland er på kraftig retur med den nuværende globale opvarmning. Men ny forskning på Københavns Universitet viser nu, at gletsjerne også er robuste og kan gendannes i løbet af relativ kort tid, hvis klimaet ændrer sig i koldere retning.

Forskernes resultater bygger bl.a. på en samling danske luftfotos fra 30’erne, kombineret med moderne metoder som satellit-overvågning, computerbearbejdning af data og feltarbejde. Forskningsresultaterne har vakt så stor international opsigt, at de er offentliggjort som forsidehistorie i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Det er lykkes os at få et overblik over gletsjernes udvikling over en periode på 80 år. Det er første gang nogensinde, når det handler om studier af gletsjere i Grønland i vores egen samtid. Konklusionen er, at gletsjerne er robuste og gendannes på relativ kort tid, hvis klimaet bliver koldere, som det har været i en periode siden 40'erne, siger ph.d.-studerende og en af hovedmændene bag projektet, Anders Bjørk fra Grundforskningscenter for GeoGenetikStatens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Han tilføjer:"Det meste af det videnskabelige grundlag, modeller og teorier om gletsjere i Grønland og den globale opvarmnings indvirkning på dem bygger på observationer fra satellitter gennem de seneste ti år. Eller også har forskerne været nødsaget til at foretage sammenligninger mellem nutidens triste kendsgerning om afsmeltningen af gletsjerne i Grønland og situationen for tusinder af år siden, hvor klimaet også havde sine ups and downs, hvad angår temperaturforskelle og dermed ændringer i naturen"

Slagsmål mellem Danmark og Norge
Den danske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen og hans 7. Thule-ekspedition i 1932-33 er en væsentlig årsag til, at Anders Bjørk og forskningsleder og lektor Kurt H. Kjær fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet nu ka

n fremlægge videnskabeligt materiale, som har interesse på verdensplan. Det skyldes, at Grønland er en slags lakmusprøve på, hvordan de nordlige breddegrader har indflydelse på resten af klodens klima – inklusiv ændringer i gletsjernes tilstand og dermed fx vandstandsstigning.

Oprindeligt blev de mange luftfotos, som har været arkiveret hos Kort og Matrikelstyrelsen i København, været brugt til at producere landkort af den østgrønlandske kyststrækning fra Kap farvel i syd og til Scoresbysund i Nord i begyndelsen af 30’erne, da Danmark og Norge kæmpede om ejerretten til det barske område. Og som bekendt fik Danmark i 1933 tildelt retten til Østgrønland af Den Internationale Domstol i Haag i Holland.

Fotos får renæssance
Med hjælp fra forskerne og Kort og Matrikelstyrelsen har de unikke luftfotos nu fået en renæssance i en helt anden sammenhæng, hvor det handler om klimaændringer og teorier som 'The Tipping point-' – altså hvornår naturen er nået til et punkt, hvor ændringerne ikke kan genoprettes – 'Mission of no return'.

"Vi har undersøgt ikke færre end 132 gletsjere på en 600 km lang strækning i Sydøstgrønland. Både dem som har deres udspring på land og dem som 'lever og kælve' i vandet. I den sammenhæng spiller de gamle luftfotos af kyststrækningerne en væsentlig rolle. Ud fra disse luftfotos, andre taget af amerikanerne under krigen, andre igen i 70'erne og 80'erne og satellitfotos eller spionfotos fra 60'erne under Den Kolde Krig har vi kunnet dannet os et klart  billede af, hvordan gletsjerne har udviklet sig over en så relativ kort periode i historisk sammenhæng. Bl.a. var der varme temperaturer i begyndelsen af 20’erne og 30’erne på højde med dem i dag, som påvirkede gletsjernes afsmeltning. Mange gletsjere oplevede dengang en afsmeltning på højde og højere, end hvad vi har set de seneste 10 år. Da det senere blev koldere igen i 50-60'erne stoppede afsmeltningen og for en stor dels vedkommende begyndte gletsjerne rent faktisk at vokse" siger lektor og forskningsleder Kurt H. Kjær og understreger:

- Men der skal ikke herske tvivl om, at hvis det fortsætter med at blive varmere og varme i Grønland, så har vi store problemer med afsmeltningen af gletsjerne. Det ser vi allerede nu på de gletsjere, som befinder sig i vandet, hvor ændringer i temperatur og havstrømme har indflydelse. Og en anden bemærkelsesværdig opdagelse, som vi gjorde, da vi undersøgte gletsjerne, var, at ændringerne ikke kun er lokale, men at de rammer regionalt - hele området.

Kurt H. Kjær har tidligere i samarbejde med sin kollega Svend Funder fra Grundforskningscenter for GeoGenetik været med til at undersøge sommerhavisens udbredelse i Det Arktiske Ocean i det nordligste Grønland. Resultaterne viste, at isen gennem de seneste 10.000 år langt fra havde været stabil, men ændret sig pga. af blandt andet temperaturen.

Læs forskernes nypublicerede artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience (pdf).

Kilde: Københavns Universitet