Gall Peters kort projektion

DR bringer idag en artikel om verdenskort; Jorden er jo rund, og dens overflade kan projiceres ned til et fladt kort på flere måder. Den måde vi normalt ser den på, er vinkeltro; Dvs. at den viser de rette former, men fordrejer arealet, så fx. Afrika ser meget mindre ud en den i virkeligheden er.

DR henviser til en ekspert som siger at den traditionelle projektion også tjener politiske formål, når de vestlige lande fremstår større end de i virkeligheden er - en tradition der stammer helt tilbage til koloni-tiden.


Men den såkaldte Gall-Peters projektion herover, viser en areal-tro 2D projektion af Jorden. Her springer især Grønland i øjnene: På de normale kort ser Grønland næsten lige så stor ud som Afrika, selvom Afrika i virkeligheden er 12x større end Grønland.

Det er ikke spor nyt for geografer, men et interessant emne DR har taget op

Kilde: DR og wikipedia