Asteroider

Revnede klipper på asteroiden Bennu
NASA sonden Osiris som kredser om asteroiden Bennu, er nu så tæt på asteroiden at den kan fotografere detaljer ned til cm størrelse. Dermed har den fået nærbilleder af de sten og klipper som ligger spredt over overfladen på asteroiden, og har fundet mange termiske revner og flækkede sten på overfladen.
"So what, det er vel meget naturligt" tænker mange, for på Jorden er det et helt almindeligt fænomen. Men det er som regel knyttet til indespærret vand eller opvarmninger og afkølinger. Så det er ifølge NASA og forskerne første gang man har haft tilstrækkeligt detaljerede billeder til at se det på et lufttomt legeme i rummet.

OSIRIS-REx er faktisk ved at lægge an til en kort landing på Bennu d. 25 august, hvor den skal indsamle prøver fra et plant område på asteroiden som kaldes Nightingale (Se højopløsningsmosaik af den her), og som skal returneres til Jorden og som forventes i 2023.
Hayabusa2 sondens skygge og landingssted på Ryugu asteroiden
I April 2019 affyrede den Japanske sonde Hayabusa2 en messingkugle ned mod asteroiden Ryugu, som den var i kredsløb om, for at analysere asteroiden overfladekomposition. Inden da havde Hayabusa2 foretaget et "hop" ned mod asteroiden, for at tage prøver fra overfladen,som den nu er på vej tilbage til Jorden med.

192 sekunder efter nedslaget på ryugu Nedslaget på Ryugu skabte 2,3meter dybt og ca. 15m stort krater, som sendte store mængder støv op, hvoraf meget faldt langsom ned igen. Billedet her er taget af Hayabusa, 3,2 minutter (192sek) efter nedslaget.

Analyser af nedslaget og overfaldens sammensætning, som er publiceret i Science, viser at den ikke er så klippeagtig som mange asteroider, men er mere støvagtig. I artiklen beskriver de hvordan de mener den har været udsat for et større nedslag som har skabt en stor sky af støv, der derefter langsomt er faldet ned og har dækket den med det sandede materiale skriver JAXA

Månen og en mindre asteroide 15 februar opdagede Catalina Sky Survey i Arizona en ny asteroide tæt på Jorden, som blev døbt 2020 CD3. Baneanalyser af 2020 CD3 afslørede hurtigt at den ikke kredser om Solen, men om Jorden og er dermed vores anden måne!

2020 CD3 har dog ikke været der hele tiden, men er for nyligt blevet indfanget af Jordens tyngdefelt og gået i kredsløb om Jorden. Kredsløbet er dog ikke stabilt, så 2020 CD3 vil i løbet af kort tid forsvinde igen, på grund af vores rigtige Månes tyngdefelt, som vil skubbe den ud igen skriver David Rothery, The Open University.
Det er ikke første gang det sker, men skete også i 2006, da 2006 RH120 kredsede om Jorden fra September 2006 til Juni 2007.

2020 CD3 er en C-klasse NEO asteroide der kom for tæt på Jorden - Den kunne også have ramt Jorden. Men da den kun er 2 - 3½ meter i diameter (6-11 fod) som en bil, ville den være brudt op ved indtræden i atmosfæren og det meste være brændt op inden det nåede Jorden. Det var det der skete for Chelyabinsk meteoren, der var samme størrelse og som eksploderede i luften over Rusland i 2016.
Nær-Jord Asteroide passerer Jorden Jorden bliver i gennemsnit kun ramt af lidt større asteroider hvert 10.000'ende år. Aktuelt altså en lille risiko og ikke noget der vil have globale konsekvenser, men det kunne ske og et nedslag nær tætbeboede områder ville koste millioner af menneskeliv; Fx passerer 99942 Apophis, som er på størrelse med Eiffeltårnet tæt forbi Jorden 13/4 2029 med en hastighed på 30km/s!

Der er blevet diskuteret mange muligheder for at afbøje en sådan asteroide, men der er ikke nogen universel "bedste løsning" (*) og de fleste opfatter valg af metode til at afbøje en truende asteroide som en sidste-øjebliks beslutning.
Derfor har forskere fra MIT nu lavet en model for hvordan man skal beslutte hvilken metode der vil virke bedst, baseret på de informationer man har om en aktuel asteroides masse, overflade, kurs etc.
. "En beslutningsmodel" lyder måske ikke imponerende, men modellen som er beregnet over data fra NEO asteroiderne Apophis og Bennu, som er meget velstuderede og tager højde for usikkerheder, så den vil kunne estimere forskellige metoders chance for succes skriver MIT.
Artiklen 'Optimization and decision-making framework for multi-staged asteroid deflecting campaigns under epistemic uncertainties'

* Nej: A-våben er ikke gode, fordi de vil omdanne en asteroide til flere store stykker, riste satellitter og sprede radioaktivt affald i Jordens magnetfelt.
Asteroiden 2020AV2 som holder sig inden for Venus bane Astrofysikeren Gianluca Masi som har stiftet Virtual Telescope (et robot-observatorie med flere teleskoper der kan styres fra internettet) har fundet en ny asteroide 2020AV2. 2020AV2 er speciel ved at være den første asteroide man har fundet, der udelukkende kredser om Solen inden for Venus' bane.

Masi skriver at den fundet af et robotteleskop på Palomar observatoriet, men blev identificeret vha af et 17" Planevawe på en Paramountmontering på virtualtelescope observatoriet i italien: Altså kun et avanceret amatørinstrument!
2020 AV2, the first intervenusian asteroid ever discovered