Asteroider

Asteroiden 2020AV2 som holder sig inden for Venus bane Astrofysikeren Gianluca Masi som har stiftet Virtual Telescope (et robot-observatorie med flere teleskoper der kan styres fra internettet) har fundet en ny asteroide 2020AV2. 2020AV2 er speciel ved at være den første asteroide man har fundet, der udelukkende kredser om Solen inden for Venus' bane.

Masi skriver at den fundet af et robotteleskop på Palomar observatoriet, men blev identificeret vha af et 17" Planevawe på en Paramountmontering på virtualtelescope observatoriet i italien: Altså kun et avanceret amatørinstrument!
2020 AV2, the first intervenusian asteroid ever discovered
Asteroiden 3200 Patheon og dens støvhale
NASA's Parker Solar Probe's widefield kamera WISPR (Wide-Field Imager for Solar Probe) er designet til at studere Solens ydre kronosfære, men kan også se detaljer der er langt svagere end koronosfæren og fanger fanger også en del kometer ... og asteroider!

Når kometer kommer tæt på Solen udsender de gasser og får en komethale. Men når asteroider kommer tilpas tæt på Solen, børster solvinden også støv af dem, så de får en støvhale!

Analyser af den 6km store asteroide 3200 Phaethon, hvis perihelion er kun 21 mio km fra Solen, viser at den har en støvhale efter sig, som er 22 millioner km lang og vejer flere millioner tons!
Forskerne konstaterer er 3200 Phaethon slet ikke er aktiv nok til at kunne forklare en så massiv støvhale, så den må have undergået "en eller anden form for katastrofal hændelse inden for de seneste tusinde år, som skabte Geminiderne (meteorsværm der ses hvert år i begyndelsen af dec.) siger Karl Battam fra US Naval Research.

Kort før NASAs OSIRIS-REx sonde ankom til asteroiden Bennu 6 januar 2019, observerede den et glimt fra asteroiden, som i første omgang lignede baggrundsstjerner. Men da de så fænomenet igen 19 januar (og 19 februar), gik det op for dem at det kom fra materiale der blev skudt ud fra overfladen. Det regnede man lynhurtigt på om kunne udgøre en trussel mod OSIRIS-REx sonden, inden man gik i et tættere kredsløb om asteroiden.

Siden har man ikke set flere af disse glimt, som er en unik mulighed for at observere hvordan asteroider opfører sig. 2 af glimtende kom fra dens ækvator, mens det 3die var fra en højere breddegrad, men alle glimtende kom sent om eftermiddagen på Bennu. Ialt har man observeret 200 seperate stykker fra asteroiden. De var alle mindre end 10cm og bevægede sig med op til 3cm/sek. Dermed er nogle af dem faldet tilbage på asteroiden, mens andre er blevet slynget helt fri af den.
Forskerne opgør 3 muligheder for kilden til hændelserne:
1. Meteornedslag
2. Termisk stress pga sollyset
3. Vanddampe fra is i klippestykker på overfladen får dem til at revne

De kan ikke definitivt sige hvilken af årsagerne der er kilder til de 3 udbrud, men de gætter på en kombination af alle 3, Skriver JPL/NASA.Fundene er publiceret i artiklerne "Close-up view of an active asteroid" og "Episodes of particle ejection from the surface of the active asteroid (101955) Bennu" i Science
NEO asteroide passerer tæt forbi Jorden

ESA har opdaget en ny NEO-asteroide (Near Earth Orbit) som er døbt 2019 SU3
. 2019 SU3 er en
Apollo asteroide, som er asteroider der har baner, som følger Jordens. Om 65år i 2084 vil den ifølge de nuværende data passere Jorden i en afstand af kun 9700km!

Ifølge JPL's Solar System Dynamics database, passerer den "tæt" forbi Jorden i afstande af millioner kilometer med 10-20års mellemrum.

2019 SU3 er kun 15m i diameter, så den udgør ikke nogen alvorlig trussel, men kan være farlig hvis den rammer byer eller i vand tæt på, hvor den kan skabe en 3-6meter høj Meteotsunami. Den slags meteotsunami'er har de sidste 40år kostet mindst 12mennesker livet. Ifølge ESA er 2019 SU3 nr. 3 på listen over asteroider der kan ramme Jorden, men fordi den er så lille betragtes den ikke som en reel risiko og er taget af risikolisten. I alt har ESAs risikoliste 1008 asteroider.
Se også ESA's risk awareness-side for 2019 SU3
NEO asteroide og solvinden
Ydre asteroider indeholder ligesom kometer ofte større mængder is. Oprindeligt mente man de indre asteroider burde være golde stenklumper, indtil man opdagede der er vandis på dem. Det har man hidtil ment skyldes mikrometeoritter, som afdækker og spreder vandis fra deres indre på overfladen. Men dermed burde de være blevet tørlagt i løbet af de mange milliarder år siden solsystemets dannelse.

Nu har Australske astronomer fundet en mulig forklaring på denne selvmodsigelse.:
Ved at anbringe er stykke af Murchison meteoritten i et vacuumkammer, bombardere den med elektroner for at simulere solvinden og lasere for at efterligne mikrometeoritter og holde øje med vandindholdet på overfladen, fandt de at mikrometeoritterne initierer en proces som - udsat for solvinden - efterlader ubundet hydrogen og oxygen på overfladen, som danner vand skriver Murtin University under overskriften ".. how water is regenerated on asteroids"