Sorte hullers dans

Detaljer

Skrevet af Henrik Rosenørn

Kategori: Astrofysik

Publiceret: 29. april 2020

Sorte huller er måske tunge, men "hænger"ikke bare i rummet; De kan kredse om hinanden som alle andre legemer, selvom deres baner kan være ret komplicerede og lidt uforudsigelige.
Studier af det enorme centrale sorte hul i galaksen OJ 287, havde vist nogle voldsomme udbrud,som følge af et andet lidt mindre sort huls 12-årige bane om det store sorte hul; I 2010 lykkedes det astronomer at modellere banen og dermed forudsige udbruddene. De viste at deres model var korrekt, ved at forudsige et stort udbrud i 2015 med få ugers nøjagtighed. Modellen blev finpudset af Indiske astronomer i 2018, som forudsagde et udbrud i juli 2019, hvor de havde taget forbehold for gravitionelle bølger og dermed skulle beregne udbruddet mere præcist ... hvis teorierne om gravitionelle bølger var korrekte.

Uheldigvis befandt OJ 287 sig på det tidspunkt skjult på himlen bag Solen. Men det viste sig at det nu lukkede Spitzer rumteleskop lige på det tidspunkt befandt sig ret ikke mindre end 254 mio km fra Jorden, og dermed lige præcis på dagen ville have mulighed for at se OJ 287.

Og forudsigelsen holdt stik; Udbruddet kom præcist som beregnet skriver NASA/JPL

Tideluftbølger på Venus

Detaljer

Skrevet af Henrik Rosenørn

Kategori: Venus

Publiceret: 26. april 2020

Selvom dagene i Corona-isolation kan føles lange, er det meget længere på Venus, hvor en dag - dvs planetens rotation - varer 243 dage!
men til trods for denne astadige rotation, roterer Venus' atmosfære meget hurtigere end selve planeten. Man har således vidst at Venus atmosfære roterer 60x huirtigere ned selve planeten, men man har hidtil ikke kunnet forklare hvad der driver og vedligeholder denne super-rotation

Astronomer fra Hokudai universitetet har studeret data fra den japanske Akatsuki sonde der kredser om Venus,og har ved at følge IR og UV data kunnet følge de termiske bevægelser i atmosfæren. Og de bemærkede tydelige temperaturforskelle på forskellige breddegrader, som ikke kan forklares uden en nord/sydlig vind-rotation. Umiddelbart tydede det på vindbevægelser på tværs af breddegraderne, som burde svække og bremse de voldsomme vestlige vinde. Men de bemærkede også en langsom meridional bevægelse, som de kunne relatere til de voldsomme vestgående vinde; Når vindene presser varm luft om på den koldere natside, skabes et tryk op over polerne, som laver de nord/sydlige vinde.

Det fungerer med andre ord som et atmosfærisk tidevand, som holder de voldsomme ækvatoriale vinde ved lige, skriver forskerne under titlen Atmospheric tidal waves maintain Venus’ super-rotation