Fejl i neutronstjerners blink

Detaljer

Skrevet af Henrik Rosenørn

Kategori: Stjerner

Publiceret: 13. august 2019

Neutronstjerner - udbrændte sammenfaldne stjerner - er nogle af de tætteste kendte faste objekter. De roterer meget hurtigt og regelmæssigt - indtil de ikke gør!. For 5% af de kendte neutronstjerners rotation har indimellem accelleret op, for derefter at vende tilbage til sin oprindelige rotationshastighed Disse små fejl afslører meget om deres indre, som man mener skyldes at et lag af superflydende neutroner presses udad og rammer en ydre fast skal, som derved kan speede op.

Men glimtene er sjældne og uregelmæssige; Kun én neutronstjerne - Vela pulsaren - udviser regelmæssige ændringer.
Nye analyser af af den seneste Vela-afvigelse fra 2016, viser at den kortvarigt accellerede yderligere op lige inden den igen vendte tilbage til sin oprindelige rotation.
Det mener forskerne skyldes at det flydende lag der rammer skorpen bliver indhentet af et indre lag; "En af disse lag, en suppe af superflydende neutroner i skorpens indre lag, bevæger sig udad og får skorpen til at accellere op. Men så indhentes det af en anden superflydende suppe fra stjernens indre og får den til at standse op igen" siger Dr. Lasky fra Australske Monash University
Denne anden afvigelse er blevet forudsagt,men det er første gang man har observeret det skriver de

Månen forurenet med uforgængelige små dyr

Detaljer

Skrevet af Henrik Rosenørn

Kategori: Civil rumfart

Publiceret: 12. august 2019

Forrige uge forulykkede et Israelsk Månelandingsfartøj kaldet Beresheet med et komplet eksemplar af wikipedia og en lille flok af de kun 0,5mm store Bjørnedyr'. Tanken med Beresheet var at placere et varigt minde om menneskeheden og et levende jordisk DNA på Månen, som monumenter over Jorden og menneskeheden. Egentligt en smuk tanke!.

Men nu forulykkede Beresheet og spredte wikipedia og bjørnedyr ud over Månens overflade.
Bjørnedyr er en af de mest modstandsstærke "højere" organismer man kender; Under udtørring og ekstreme temperaturer krystalliserer de sig og kan overleve i dvale i århundreder; eksperimenter på ISS har endda vist at de kan overleve rummets vacuum og den hårde stråling!.

Umiddelbart udgør de dog ikke en trussel på Månen, hvor de vil ligge i dvale, ikke kan formere sig og dermed med tiden vil dø.
Men den stigende private interesse for at sende ting ud i rummet - Bjørnedyr, biler og andet rumskrot - udgør en stigende trussel på længere sigt. For helt ureguleret og uden tanke for konsekvenser, vil Mars dermed også blive inficeret, hvis der skulle ske lignende uheld på vejen til Mars.
Dermed kan vi aldrig være sikre på, om liv vi en dag måtte finde på Mars nu også stammer fra Mars. Og lige så slemt; Hvis de kan overleve i de uvante omgivelser på Mars, risikerer man også at de muterer og dermed pludseligt kan blive en trussel for eventuelle fremtidige beboere på Mars, skriver Monica Grady, Professor i Planetary and Space Sciences, The Open University på the Conversation