Solpletdynamoen har flere sider

Detaljer

Skrevet af Henrik Rosenørn

Kategori: Solen

Publiceret: 12. juni 2019

Alt hvad vi ved om Solen, er hvad der sker på dens overflade og øvre atmosfære. Men alt hvad der sker på overfladen er kun toppen af hvad der sker inde i Solen; "Solen er som en rund gryde kogende vand" sammenligner forskeren Loren Matilsky fra Colorado Boulder University, som har lavet en ny model af Solens indre cyklus, for at forklare Solens 11årige solpletcyklus og især hvorfor den sidste cyklus har været lidt anderledes.

Hidtidige modeller har sagtens kunne forklare den 11årige solcyklus, men ikke de længere cykler og heller ikke de sidste variationer.

Det kan Loren og Matilskys også, men når de kørte simulationen over længere tid, skete der noget hvert 100år, hvor Solpletterne samlede sig på den ene halvkugle over et par solcykler og derefter skiftede til den anden halvkugle; Dvs at de største solpletter grupperede sig på den ene side af ækvator, for så at skifte til den anden
Og netop dét har man enkelte gange observeret på Solen. Det kan dermed have enten nogen eller stor betydning for forståelsen af hvad der sker "nede i gryden", men det skal der flere simulationer til at afgøre skriver de på Colorado.edu

Mysterie om galakse uden mørkt stof

Detaljer

Skrevet af Henrik Rosenørn

Kategori: Interstellart stof

Publiceret: 4. juni 2019

Galaksen KKS2000]04 (NGC1052-DF2) har været lidt af et mysterie siden målinger i 2018 viste at den tilsyneladende er helt fri for mørkt stof og derfor strider mod teorierne om det mørke stofs fordeling om galakserne.

Det har naturligvis fået en del astronomer til at interessere sig for den: Når Vejer galakser, måler man individuelle stjernegruppers hastighed om kernen i forskellige afstande fra centeret, for derved at kunne beregne hvor meget masse - som afgør dens omdrejningshastighed - der er indenfor dens bane.
Og målingerne som antydede at den er usædvanligt let, var fuldstændigt korrekte.

Men ved at bruge fem forskellige afstands-målemetoder har de vist at NGC1052 er meget tættere på Mælkevejen end man hidtil har ment: Hidtidige afstandsmålinger har vist at den er 62 mio lysår fra os, men i virkeligheden er den kun 42 mio lysår væk.
Det ændrer værdierne for massemålingerne radikalt, for dermed ligger de målte stjernegrupper jo længere fra kernen end hidtil antaget, fordi vinkel x absolut afstand (cosinusrelationen) dermed bliver større.
Og revideret for den større afstand, bliver NGC1052's massefordeling mere normal, skriver Instituto de Astrofísica de Canarias - IAC