Næste møde   -   Forårsjævndøgn   -   Torsdag d. 11. marts kl. 19:30.

 

Flere og flere mennesker er i de senere år begyndt at interessere sig for astronomi. Der undervises nu i faget på en del gymnasier, og medierne er efterhånden blevet helt flinke til at omtale astronomiske begivenheder og resultater fra rumforskningen. Desuden har observationsudstyr af glimrende kvalitet allerede i en længere årrække været tilgængeligt for privatpersoner.
Men hvor går man hen som astronomi-interesseret, hvis man støder på praktiske problemer i forbindelse med udøvelsen af sin hobby - eller når man bare får lyst til at møde andre med samme interesse som én selv?

I foreningen Østjyske Amatør Astronomer (ØAA) mødes vi til erfaringsudveksling, foredrag og diskussion om vores fælles interesse, astronomien.
Vi er en blandet flok – både nybegyndere og mere erfarne. Vi beskæftiger os med stort set alle tænkelige emner inden for astronomien: de forskellige himmelobjekter, observationsteknik, astronomisk udstyr og astrofotografering,aktuelle himmelfænomener, nyopdagelser inden for den professionelle astronomi, historiske emner m.m.
Har du planer om at anskaffe dig en kikkert, kan vi i foreningen råde dig, ligesom vi kan tilbyde dig et kik i medlemmernes kikkerter. Og hvis du selv vil bygge instrument, kan vi hjælpe dig med råd og vejledning.
Foreningen har en mindre astronomisk kikkert, du som medlem kan låne. Sammen med kikkerten er det muligt at låne et specielt solfilter hvormed det er muligt at observere protuberanser ved solkanten.

Vi holder klubmøde en gang om måneden i Ole Rømer Observatoriet, Århus, – sædvanligvis på en torsdag. Mødet starter kl. 19:30. Medlemskab af foreningen koster for tiden 100 kr. Personer under 15 år kan ifølge en voksen deltage gratis på klubmøderne.
Brug kontaktadressen og få oplyst tidspunkt for næste møde.

Medlemsfordele: