Stjernedannelser kan opdeles i to kategorier; Dem hvor der dannes en række mindre og mellemstore stjerner, og dem hvor der også dannes store stjerner.

De store stjerner dannes hurtigst, og lever ikke længe, før de eksploderer i en voldsom eksplosion som kaldes en Supernova. En stor supernova eksplosion er en af de voldsommeste begivenheder vi kender i universet; I løbet af de få dage den foregår, kan den udsende mere lys, end resten af de millioner af stjerner der er, i den galakse den bor i!

Dermed udgør de tunge stjerner en trussel for de mindre stjerners planetsystemer. Derfor har vi har hidtil betragtet det som givet, at der ikke var sådanne store stjerner til stede, da Solsystemet blev dannet.

Men Jeff Hester et al., som dels har studeret radioaktive isotoper i meteoritter, og dels andre stjernedannelser, har vist at der sandsynligvis [i]har[i] været en tung stjerne i nærheden, da solsystemet blev til.

Artiklen som blev offentliggjort i Science 21 maj, er dels baseret på studiet af protoplanetariske støvskyer i brint skyer med stor stjerner i nærheden (som på bill.) og dels på studiet af radioaktive isotoper i meteoritter. Fundet af jern-60 isotoper i meteoritter, kan kun forklares med, at der har været en supernova i nærheden da solsystemet blev dannet. For Jern-60 isotopen henfalder nemlig for "hurtigt" (millioner af år), til at den kan stamme fra en tidligere population Supernovae.

Jeff Hester-holdet har derfor studeret de såkaldte EGG's ('Evaporating Gaseous Globules') i tågerne, og de meget mindre tåreformede Proplyd tåger. EGGs er små lommer af gasser, som bliver til stjerner. De overlever typisk kun nogle ti tusinde år, før de forsvinder. Undersøgelsen har vist, at når en EGG er fordampet i nærheden af en stor stjerne, efterlader den en Proplyd. En Proplyd er en tilsvarende, men meget mindre tåge, hvis tåreform kommer af, at strålingstrykket fra en nærliggende større stjerne, "blæser" gassen væk og danner dråbeformen. Når den også er væk, er kun selve stjernen og en evt. protoplanetarisk disk er tilbage.

De farvestrålende brintskyer vi ser på billeder som disse, er brintskyer som er ioniseret (lyser ligesom et lysstofrør). Ioniseringen sker ved at den hårde ultraviolette stråling fra de nydannede tunge stjerners, sender en chokbølge gennem tågen og ioniserer den. Men den udgør også en fare for de unge planetsystemer, som kan blive revet fra hinanden af chokbølgen.

Så det store spørgsmål er; Hvad sker der med EGGs, Proplyder og protoplanetariske skiver, når og hvis en stor stjerne eksploderer i en Supernova?

Svaret ifølge undersøgelsen er, at en EGG nok vil blive spredt, men proplyden og den protoplanetariske skive kan overleve og blive beriget med tungere grundstoffer. Det forudsætter altså at den får tid (ca. 100.000år) til at sætte sig fast, inden chokbølgen kommer.

Opdagelsen kan have enorm betydelse for vores opfattelse af hvordan planeter dannes, deres udbredelse, og ikke mindst for livets betingelser i mælkevejen. For hidtil har man ment, at supernovaer i sådanne tåger reducerede muligheden for planeter og dermed også for at finde liv.

Men nu tyder det på, at de måske kan være selve forudsætningen for liv. For liv som vi kender det, er jo afhængigt af, at der er tungere grundstoffer - som kulstof, natrium, svovl og så videre - til stede.